Menu

Fynboerne

Forår 1893

Afsender

Johanne Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Det er trist, at søstrene må opgive deres bofællesskab, men hvis der ikke er råd til det, må det jo være sådan. Johanne vil forsøge at finde en plads som småbørnslærerinde, men det kan hun ikke leve af. Hun kan ikke undervise store børn. Trist også, at Ellen ikke kommer alligevel.

Transskription

Fredag

Kære Mor!
Jeg siger ligesom Chr. at nogen udpræget festlig Stemning satte dine Breve os ikke i; den Udsigt, at vores henrivende lille Menage herinde skal opløses er i Sandhed ikke tiltalende; men det kan jo ikke nytte, kan Far ikke give os noget, saa kan han ikke, det er jo soleklart, og saa maa vi jo sørge for os selv, og faar jeg ingen Plads herinde, saa faar jeg vel en Privatlærerindeplads, og saa er der heller ikke noget at sige til det. Men det er jo da flintrende umuligt at faa en Plads, hvor jeg fuldstændig kan sørge for mig selv; jeg kan jo ikke paatage mig ret store Børn og som Følge deraf heller ikke faa saa forfærdelig høj en Løn; nu vil jeg gøre alt mulig for at faa en Plads herinde, gid jeg maatte have Held med mig.
- - Det var en stor Skuffelse, at Elle ikke kommer, vi havde glædet os saa voldsomt til det; vi havde Brev fra hende i Dag.
- - Ja, jeg skriver i Grunden kun disse Ord, fordi du vilde vide vor Mening om Sagernes Stilling. Jeg er ikke oplagt til at skrive, og vi har ikke oplevet noget i denne Uge.
Mange Hilsner til Jer alle fra
Junge
Vi har 5 store Pudevaar med Tunger og 5 smaa m. Tunger, 3 Par Lagner af den Slags jeg syede Navn paa i Sommer; der er Navn paa dem alle 3.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er kun dateret "Fredag". De tre søstre, Christine, Alhed og Johanne f. Warberg har boet sammen i en lejlighed i København, men det har længe været på tale, at forældrene ikke har råd til arrangementet. Det hørte op i foråret 1893.

Søstrene Christine, Alhed og Johanne f. Warberg boede i 1892-1893 sammen i Waldemarsgade 30, København. Forældrene havde ikke råd til dette arrangement, så søsterkollektivet måtte opløses.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2049

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer