Menu

Fynboerne

efterår 1891

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Alhed beskriver detaljeret sit første besøg på Porcelainsfabriken. Går lange ture og besøger familie og venner. Hun laver gymnastik om morgenen sammen med nogle andre piger.

Transskription

Kæreste Moder!
Tak for Dit lange Brev! Jeg skønner forfærdeligt paa at faa Breve, særlig lange; ligeledes morer det mig at skrive hjem, da jeg bestandig synes, jeg har noget interessant at fortælle; nu har jeg igen Stof til et langt! Da jeg fik Dit Brev(i Morges), havde jeg endnu ikke været ude paa Fabrikken, skønt jeg var nysgerrig efter at se det hele, havde jeg i dog trykket mig lidt ved at gaa derhen alene! Men jeg var strax paa det rene med, at det ikke gik at skrive hjem [overstreget:at] uden at have været der, og jeg iførte mig derfor strax (trods Regn og trods Blæst) mit Tøj og vandrede derud! Det var en meget interessant tur hvorfor den skal have en detailleret Beskrivelse! – Hele Historien er uhyre storartet; den kng. Porcelainsfabrik er slaaet sammen med [overstreget: Alumia] Aluminia og Fajancefabriken og bestaar af en Mængde store Bygninger, der ligge paa en stor Plads indhegnet af en høj Træmur. Da jeg var kommen ind gennem en stor Port, fandt jeg en Portner, der i Forening med sin Kone formelig smed mig paa Døren og erklærede at her kom ingen ind, uden at han specielt havde Ordre fra Direktøren; tilsidst var han dog saa naadig at sige, at jeg kunde jo gærne prøve paa at gaa over paa Inspektionskontoret paa den anden Side af Pladsen. Saa vandrede jeg derover; men det var lettere sagt end gjort, for jeg var lige ved at fare vild mellem de Masser af Pakhuse, Kulrum, Bagerovne, Dampskorstene, Retirader, o.s.v., o.s.v. Endelig fandt jeg derop på 1ste Sal. Først kom jeg gennem en tom Stue, derpaa ind i en stor Sal, hvor der stod en lang gnaven Fyr med Forklæde paa og experimenterede med Kemi; han sagde blot, at jeg kunde gaa videre, saa fandt jeg nogen. Derpaa kom jeg ind i en Slags Salon hvor der laa en 4-5 Malere smidte paa Stole og Sofaer og røg; de fløj op, da jeg kom ind,- rimeligvis havde de en ond Samvittighed og trode, at det var Krogh. Jeg fremførte mit Ærinde og spurgte efter Krogh; ja, han var ikke til Stede men en af dem ”vilde tillade sig at ledsage Frøknen op paa Malersalen”. – I Salen ved Siden af Salonen stod en Del tomme Borde og Staffelier, og i det ene Hjørne sad en lille flittig Maler og arbejdede der kom vi igennem, derfra ud paa en Gang, op ad en stor Trappe og ind i en mægtig Sal; men Du kan ikke tænke Dig min Forfærdelse, da han lukkede Døren op derind til! Noget saa uhyggeligt har jeg sjældent set; der var helt fuldt af Piger rigtige Fabrikpiger, pjaltede og uhyggelige at se paa, saa jeg begyndte rigtig nok at grue ved at tænke paa at her skulde være mit fremtidige Opholdssted! – Men i det samme kom den lille flittige løbende og sagde til den anden, at det var vist galt, og da de havde spurgt mig lidt ud, kom de til det Resultat, heldigvis, at det ikke var der. – Saa gik vi ned igen og endelig lykkedes det mig da at komme ind i den Sal hvor mine fremtidige Kolleger sad og arbejdede! – Men tænk Dig der var kun 4, og jeg bliver den 5te. De sadi en stor lys Stue ved hver sit lille Bord; det hele gjorde et i høj hyggeligt og tillige kunstnerisk Indtryk! – Damerne selv vare meget elskværdige og indladende, og da de hørte at jeg skulde male der, præsenterede de sig. Den ene af dem var en Søster til Billedhugger Oppermann jeg kendte lidt til hende fra sidste Vinter og hun kunde ogsaa nok kende mig; hun skal være en brilliant Pige. De andres navne kan jeg slet ikke huske og jeg glemte at sige mit eget. Men som sagt de var meget indladende og fortalte og forklarede mig en Del om det. Langs den ene Væg var lange rækker af Hylder og paa disse staar Vaser af alle Størrelser, Fade, Tallerkner, krukker o.s.v. og af dette vælger enhver, hvad den ønsker at dekorere. Dette er imidlertid forfærdelig skørt og maa behandles med største Varsomhed ( det bliver malet inden det bliver brændt). Enhver medbringer selv Pensler alt andet faar de udleveret. Man arbejder 7 Timer daglig, fra 9-4; men, sagde de, vores lille gemytlige Frokost tager gærne ½ Time, det var ikke ganske unge Piger, men de gjorde et meget livligt og gemytligt Indtryk; den ene saa nu ogsaa temmelig alvorlig ud; hende spurgte jeg om Pengesagerne; hun fik 15 Kr. om Ugen, men i Begyndelsen havde hun faaet meget mindre, og lige strax vist slet ingenting. De sagde alle at jeg kunde glæde mig til det, og at det var meget interessant, men i Begyndelsen vilde det nok volde mig en Del Bryderier. ---
Du ser saaledes at jeg kommer i godt Selskab, og jeg glæder mig uhyre til at begynde; Jeg er naturligvis nok lidt ængstelig for hvordan det vil gaa mig, men jeg haaber nok, jeg skal komme efter det; man maa lave lige hvad man vil! – Dette er altsaa i Korthed, hvad jeg har at sige om mit Besøg paa Fabrikken. --- De havde store Bluseforklæder paa og gamle Kjoler.
Skal jeg ikke have min gamle blaastribede herind at sidde med om Formiddagen derude? Og saa er det vel bedst at jeg køber noget Bomuldstøj og lader den lille i Istedgaden sy mig to store Forklæder? – Min nye Kjole havde jeg paa 1ste Gang i Gaar, den er meget nydelig og fiks og vandt alles Bifald( ogsaa Bedstemoders og Onkel Luds!) jeg var ogsaa henne at præsentere mig for Komtessen! Dette skulde kun have været en Visit men da hun skulde spise til Middag Kl. 2, kunde jeg ikke slippe for at spise [overstreget: til Middag] med. Bagefter gik vi ud og saa Fabrikken udenpaa, derfra ud paa Fasankirkegaarden, ud paa Roskildelandevejen, langs Søndermarken og gennem Frederiksberghave hjem, det var en ordentlig Tur, og da jeg kom til at fortælle at jeg om Morgenen havde fulgt Brandt ud paa den anden Side af Trianglen, blev Komt. saa altereret, at jeg skulde have Sjerry, da vi kom hjem og sidde og sove i Sofaen den halve Time inden jeg skulde hen til Liebenberg. Ja, Du har rigtignok Ret i, at Komt. er mageløs mod mig, hun sagde at naar der bare gik 2 Dage, uden at jeg var der, saa trode hun at der var noget galt paa Færde! – Det var en hyggelig lille Middag× hos Liebenberg jeg kan brilliant lide de hos Onkler! Max og Thora vare

×[tilføjet langs kanten] Suppe – Dyresteg – Makronbudding – Rødvin, og en storartet californisk Vin

ogsaa bedte men kunde ikke komme. – Onkel Lud synes udmærket om Porcelainsmalingen, han mener nok, det kan føre til noget og at det ligger for mig! – Det er for sent med Julekort for i Aar, jeg har spurgt mig for et Sted, men de havde fuldt op allerede. – Min Kjole kostede 6-65, min Hat præcis det samme, var det ikke kunstigt? Hatten er brun, mørk og bredskygget og skal klæde mig pænt; da det løb saa meget op, pyntede jeg den selv, dette vilde de tage 1½ Kr. for!
Jeg gør gymnastik hver Morgen fra 6¾ - 7¼, er det ikke morsomt? 2 af de unge Piger, der læse til Gymnastikexamen hos Poul Petersen giver for Fornøjelsens Skyld og for at øve sig i at kommandere dett Kursus. Vil du ikke til dette Brug(sammen med det Kød til Bedstem.×)sende et af de gamle Jersejliv, dette bruger jeg da sammen med Elles blaae Underskørt; for en af de andre kan vel ikke undvære deres Gymnastikdragt?

×[tilføjet langs kanten] der er et gammelt blaat med [overstreget:Rø] rødt Fløjl.

Jeg har brugt min Kaabe i disse Dage. Vil Du ligeledes sende mine Malerpensler; samt den grove Rulle aparte Traad, jeg bruger til Chrs. Krave, den er vist i min Kommode et Sted. – De franske Timer skulde være uden Lærerinde, vi skulde blot læse nogle Bøger sammen og tale tillige, men da Malingen tager saa lang Tid er jeg bange de ryger i Luften; det tager mindst ½ Time at gaa ud til Fabrikken --- Det glæder mig i høj Grad, at Du har taget den Beslutning helt at holde Dig i Ro, bare Du nu vil holde strængt over det; men jeg troede rigtignok Du var kommen anderledes til Kræfter nede paa Glorup. Du maa endelig skrive hver Gang, hvordan Du har det. Frk. Rosenørn sender Hilsen. Hun er saa rar imod mig, har 2 Gange inviteret mig til at holde Mørkning hos sig og givet mig Pærer og Banko. – Nu er det nok paa Tide at slutte, Brevet er næsten bleven for langt igen, men I kommer vel igennem det.
Tusinde Hilsner til Eder alle fra Din Alhed.
Mandag Eftermiddag

Fakta

Brev

Da

Alhed skal begynde at arbejde på Porcelainsfabriken. I flg. Weilbach arbejder hun der fra 1891-93.

Alhed bor muligvis på Værnehjemmet Bethania.
Banko er en punch.
Det er muligvis F.L. Liebenberg der nævnes.
Max er muligvis Niels Christian Caspersen. Det er uvist hvem Thora er.

København
Erikshaab

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv BB2095