Menu

Fynboerne

1892-03-27

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Brevet indeholder 30 kroner til Johannes Larsen. Familien har lånt 5000 kroner og betaler nu så meget som muligt, af deres gæld. Vilhelmine Larsen venter stadig på, at høre om billederne til udstillingen.
Skibet Samson har været grundstødt.

Transskription

Kjerteminde den 27/3 92

Kjære Johannes!
Indlagte 30 Kr har jeg først faaet i dette Øjeblik og har altsaa ikke kunnet sende dem før gid du maa faa Lykke til at de kan naa godt langt
Saa kan du tro jeg skal virke for at du først i Maaneden faar igjen; da skal vi jo have Penge af Godsforvalteren, det gjør mig meget ondt naar der kommer et Brev med 16 Øre hvor har jeg længtes efter et par Ord om de saa tog dit ene Billede du lovede der skulde komme Brev Dagen efter men der kom ingen Marie skrev saa for mig med Pølserne; men heller ikke; nu haaber jeg da sikkert Tirsdag at faa ordentlig Besked denne Uvished er ikke god for mig –
Igaar var her Marked og mange Mennesker, - saa Faer havde rigtignok travlt blot han maa Kræfter til alt det skriftlige Arbejde foruden sin anden Virksomhed - Drengene ere flinke og vi andre hjælper det vi kan – du har vel af Georg hørt at vi fik 5,000 at laane hos Godsforvalter Højrup og derfor gaar det i dag med Afsendelsen af Penge til alle Sider de forslaar ikke men saa bliver der vel bedre Tider –
Vi fik ellers – iaftes igjen en Forskrækkelse med Telegram fra ”Samson”, grundstødt, atter flot – Jens Olsen var her nu men mente at det ikke havde noget videre at sige forstod ikke at han telegraferede og satte Folk i Ængstelse naar det kunde undgaas blot sende Brev var jo nok
Lev vel fortæl os lidt om Udstillingen naar du har set den jeg har jo nok Politiken men jeg kan maaske komme selv at se hvem veed hvordan Tiden kan blive
Kjærlig Hilsen din Moder

Fakta

PDF
Brev

dansk

Dato i brev

Samson er et skib, som tilhører købmand Jeppe Andreas Larsen, som er far til Johannes Larsen.
Det er uvist om de to nævnte godsforvaltere, er den samme person.

Kerteminde
København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien