Menu

Fynboerne

1893-04-12

Afsender

Johanne Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Det er godt, at Albrecht Warberg har det bedre, men slemt med de anfald. Johanne takker for pengene. De har mange udgifter.
Johanne, Alhed m.fl. har været til spisning og dans hos Balslev-familien i Læsøgade.
Ellen skal på besøg på Hvilan, og Johanne har lyst til at tage med.

Transskription

Ny Waldemar. Onsdag Eft.
12–4-93.

Kære Mor!
Du skal dog ogsaa have lidt fra mig om det end ikke bliver så fyldigt som Christines. – Hvor det dog er rart, at det er bedre med Fader, skønt Anfaldet har jo været der og det er jo det gale ved Sagen, selv om det er bedre nu. – Tak for Pengene! Vil du hilse Far og sige Tak for dem. Jeg havde ventet, at I var bleven meget forfærdede over allerede at faa Anmodning om flere; det er I maaske ogsaa? Og Tak for Dit lange Brev; det var dog frygtelig Sjov med ”Rumperne” (vi grinede mægtig over de smaas Længe leve R) jeg havde nok tænkt, at I vilde synes godt om ham, han er voldsom rar og ogsaa morsom. Jeg skal nok fortælle lidt om i Søndags, da vi var i Læssøsgade. Alhed vandrede derud allerede lige efter Middag, kunde ikke tøve til vi andre gik! (Rigmor havde bedt mig ud at hjælpe sig!) Ja Tak! men Thorvald havde budt os andre til samme Tid, men vi vidste dog bedre, hvad Ret var og kom først c. 7. Gæsterne vare: Thomas, Loria, Hedemann, Viggo Clausen, Marie Sperling og os. Du kan ikke tro, hvor der var hyggeligt og morsomt; Moster var jo ikke hjemme og vi havde det helt for os selv. Voldsom livlig ved Bordet; Rigmor var en frygtelig sød Værtinde, hun havde Steg, Kartoffelsalat, Æg og afskårent Efter Bordet blev der snakket, røget og musiseret; Thorvald sang – han har en henrivende Stemme, meget kønnere end Studentens og det siger jo da ikke lidt – og bagefter spillede Rigmor. – Saa fik vi Kaffe med Smørkage og Smaakager og paa det Tidspunkt maatte Thomas desværre gaa; han gaar tidlig hjem nu efter at han har været syg. Og tænk, saa dansede vi; Rigmor spillede til; det var knusende Sjov. Dette Brev er vist lidt spredt, for ved Siden af at jeg skriver snakker vi meget gemytligt; Brandt trak[t]erer med Æggesnaps – blandt andet drøfter vi Turen paa Søndag; nu skal neml. endelig den 23 Kroners være; det er nærmest for Alheds Skyld, det bliver jo den sidste, vi faar mens hun er her. – Jeg havde rigtignok stor Lyst til at komme med Elle til Hvilan paa Søndag især hvis der skal være Bal, hvis ikke kunde jeg jo ligesågodt vente til næste Søndag og saa faa den 23er med. – Jeg har da min Sandten ikke negligeret saa at jeg ikke kan komme der, det vilde da netop være opmærksomt – eller hvad skal jeg sige kalde det – at komme der. Men det kan jeg jo snakke med Elle om, naar hun nu kommer paa Torsdag – hvilket jeg glæder mig utrolig til. - -
I Mandags gik Alhed og jeg ud til Læssøerne for at sige ”Tak for i Gaar.” Vi sad lidt i Mørkningen hvorpaa de bad os blive til The, hvilket vi imidlertid sagde nej til og gik. Men da vi kom ned paa Gaden, kom Alhed i Tanker om, at det egentlig var dumt, at vi ikke havde sagt ja, og saa vandrede vi op igen og sagde, at vi havde
[Resten af brevet mangler]
[Øverst på tværs på brevets side 1 er skrevet:]
- Vil du bede Elle tage lidt Lak– og Lysestumper med her ind.

Fakta

Brev

Da

Datoen er skrevet på brevet

Søstrene Christine, Alhed og Johanne, f. Warberg, boede sammen i Waldemarsgade, København, 1892-1893.
Læssøerne er Balslev-familien, som boede i Læsøgade. Moster var Balslev-søskendeflokkens mors søster. Hun var ugift, og flere af børnene boede i deres studietid sammen med hende i hendes lejlighed i Læsøgade.
Hvilan var en højskole nær Göteborg.

Adressen er skrevet på brevet

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB 2012

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen