Menu

Fynboerne

1896-07-31

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har været på Fynshoved og lave studier samt tegning af en sæl. Han og Marie har været i Odense med hunden Tjalfe.

Transskription

Kjerteminde 31 Juli 1896

Kæreste Alhed!
De bliver maaske forbavset over at faa Brev fra Kjerteminde nu, men Grunden er, som De maaske kan tænke Dem at vi ikke ere komne af Sted endnu. Der har nemlig været tømrer paa Skibet og det er først blevet sejlklart i Dag, og nu retter det sig jo efter Vinden hvornaar vi kommer til at sejle, vi gad nemlig turne ud med god Vind d.v.s. Sydvest eller vestlig. Saa snart vi kommer til Sverige skal jeg saa lade Dem det vide. Jeg var saa ude paa Fyens Hoved i Lørdags og Søndags jeg tog derud Fredag Aften, ja det ved De jo, og laa om Natten hos den Mand jeg kørte med, da vi kom temmelig sent derud og jeg var bange for at de var gaaende i Seng der hvor jeg vilde være. Om Morgenen Kl 6 ½ fik jeg for Resten en udmærket Frokost som bestod af Brødkage og Stikkelsbærgelé oven paa jeg vilde ikke kunde have funden paa den Ret af mig selv paa den Tid af Dagen, men den var virkelig god. Vejret var udmærket og jeg fik lavet 2 Studier af Landskabet og en lille Tegning som jeg stod ude i Vandet og lavede, og desuden fik jeg lavet nogle smukke Tegninger af en Sælhund som var saa velvillig at lægge sig op pa en Sten et Stykke fra mig. Efter dem har jeg saa lavet et Billede til Biologen og sendt af Sted i Dag, men desværre naar jeg ikke at faa Pengene for det inden jeg stikker af. I Tirsdags var Marie og jeg i Odense med Tjalfe og Marie fik en Tand trukket ud, der var en Masse Hunde som skulde optages og det havde været meget morsomt at se hvis det Asen til Tjalfe ikke havde hylet i vilden Sky hele Tiden fordi han vilde lege med de andre Hunde og ikke kunde komme til det fordi jeg havde ham i en Snor, der var ingen af de andre Hunde som hylede saa han gjorde almindelig Opsigt. Det [er] sandt jeg har rent glemt at takke Dem for Brevet som jeg fik i Søndags. Marie havde det med ud til Godsforvalter Mohr, hvor [noget af papiret mangler] Christine som var kørt derud med den samme Vogn som jeg kørte til Nordskov med, og jeg gik der til for at køre med dem hjem. Jeg har aldrig været saa glad ved et Brev før. Jeg længes mere og mere efter Dem, men jeg synes alligevel ikke at der er saa længe til September. De ved vel Adr. Höljeryd
Landeryd
Sverige.
og naar De faar at vide at vi er kommen derover vil De vel nok glæde mig med et Brev. Vil De hilse dem alle sammen fra mig.
Mange Hilsener til Dem selv.
Ærbødigst
J. Larsen

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde
Marie Larsen
Christine Swane

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til DKB af Larsen-familien