Menu

Fynboerne

April 1908

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Auktionen gik elendigt, og Johannes Larsen har kun solgt lidt. Alhed Larsen har været rundt hos flere personer i København for at få penge.
Alhed spørger, om Johannes Larsen skal låne Maler Møllers billede(r) og de døde fugle.
Det var slemt at sende dem afsted (hvem?)
Ludvig Find og Mogens Ballin har givet gode råd om litografier.

Transskription

Kæreste Larsi!
Jeg er knusende ked af det som det gaar med de Penge, jeg begriber ikke hvad Du gør ved den Birch. Auktionen var elendig, der var næsten ingen Folk. Af Dine blev der kun solgt Hønen 25 Kr (!) og de to Ræve à 10 Kr! altsaa 45 Kr. og naar Procenterne trækkes fra bliver det jo meget mindre. Jeg havde bedt Sporon betale Brandt Pengene og jeg maatte hente dem i Dag. Christine fulgte vi i Frihavnen Kl. 11, Skibet sejlede 1 ½. Jeg kørte direkte til den fri Udst. men maatte vente paa Brandt til Kl. 3 ½! Han havde ingen Penge faaet af Sporon og havde ingen. Og nu er [ordet overstreget] var det for sent at gaa til Sporon, der gaar fra Kontoret Kl. 3. Jeg blev meget ked af det, kan Du tro. Jeg [ordet overstreget] I Morgen er det mig umuligt at faa fat i dem, da vi skal til Malmø fra Morgenstunden, men det vilde jo ogsaa være for sent og ikke nok saa jeg haaber, Du har kunnet gøre Udvej hos Din Far. Lidt af dem maa jeg ogsaa beholde, de 10 Kr. er næsten brugt op. Det er en skidt Relighed. – Hostrup Schultz har jeg forsøgt at træffe men forgæves, prøver igen nu om lidt. Torsdag Morgen gaar jeg til Sus. – Jeg husker ikke, om Du vilde laane de døde Fugle + Maler Møllers hjem i alle Tilfælde, Svar derpaa. – Jeg har Hovedpine af al den Sindsbevægelse i Dag, det var fælt at sende dem af Sted. Jeg har talt i Dag med Find og Ballin, de gav forskellige gode Raad m.H.t. Lithografier, men det maa jeg hellere gemme til jeg kommer hjem. Lille Puf fik desværre noget Hoste paa Rejsen, men er ellers rask, saa hele Hellig Olaf. 1000 Hilsner og Kys til Dig og Lysse
Din A.
sluttet i Hast

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Det kan være fra april 1908, hvor Laura Warberg rejste til USA sammen med sin datter Christine. Alhed Larsen skriver om, at det var "fælt at sende dem af Sted" og om Hellig Olaf, som var en Amerika-båd, der gik fra København. I.A. Larsen lever endnu, så brevet er fra før 1910. Det er sandsynligvis skrevet efter 1904, hvor Alheds søster, Astrid, flyttede til Malmø.

Alhed Larsen er i København, og hun har Andreas (Puf) med.
Christine og Laura Warberg rejste sammen til Boston, USA.
Det er uklart, om Birch er den person, som havde med salget af Larsen-familiens svenske ejendomme at gøre. Og det er uklart, hvilken auktion der er tale om, ligesom det er svært at afgøre, hvorfor Sporon m.fl. tilsyneladende skylder Larsen-familien penge.

Det Kongelige Bibliotek

Nej

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien