Menu

Fynboerne

1912-02-28

Dokumentindhold

Det er forår efter en mild vinter.
Syberg-familiens pensionær rejser. Hun skal giftes og har bildt manden ind, at hun er 32, skønt hun er 45 år. Fritz Syberg har diskuteret kvindeidealer med pensionæren, og Anna afbrød og sagde, at Else Jensen var Sybergs idealkvinde. Nu har Fritz Syberg tænkt på, at han gerne vil male et portræt af Else og også af Johannes V. Jensen. Johannes er en mørk albino. Else ligner en germaner eller Rubens' kone. Else og Johannes V. burde komme og være sammen med Syberg-familien en måned eller to i Marina di Pisa, så Fritz kan male dem. Anna tilføjer, at de har lejet en lejlighed i Marina di Pisa, og at der er et værelse til Else og Johannes V. Jensen.

Transskription

Pisa 28 Fbr. 1912
Via San Lorenzo 44
Kære Venner, Joh. V. og Else!
Tak for Fødselsdagsbrevet, som jeg længe har ønsket at besvare, men jeg har intet havt at skrive om før nu. – Vore Breve har vist krysset hinanden – Vi har havt Forår i 1 ½ Måned efter en kort, mild Vinter. Bøndernes Roemarker (Botfelder[)] står i et Blomsterhav, søgt af Millioner Bier, i går så vi det første Kirsebærtræ i Blomst, og Hveden er ikke langt fra at skyde i Vip. Vi skal nu til at omgås lutter Italienere igen, for vor danske Pensionær (Dame) rejser. Jeg er ikke ked derover, hvordan hun vil klare den bliver hendes Sag. Hun skal giftes, hvis det kan gå i Orden. Hun er 45 År, men har bildt Verden og den lykkelige Ægtemand ind at hun er 32. Han er 29. Lykkefølelsen giver sig forskællige Udslag hos Hende. Forleden talte hun om Kvinder. Der burde ingen Forskæl være mellem Mand og Kvinde, de vare sideordnede. Jeg fandt der var en lille Forskæl, Kvinderne kunde bringe Børn til Verden. Så kovendte hun. Kvindernes Opgave, sagde hun, var den, at være en Solstråle. Hun er selv så tynd som – en Solstråle, rigtig hvad Italienerne kalder ”secca”. Det endte med at jeg, på Opfordring, beskrev mit ”Kvindeideal” som hun kaldte det. Jeg gjorde det demonstrativt noget mere omfangsrigt end en Solstråle, men det går som Fynboerne siger, der er intet man så let forsnakker sig med som med Munden. Da jeg var kommen til et vist Punkt i Beskrivelsen afbryder min Kone mig: ”og så skal hun være fyldig, blegrød, [kommaet overstreget] med en stor Krone af lyseblondt Hår og hedde Else Joh. V. Jensen” Jeg havde ikke skænket Else en Tanke – det indrømmer jeg – men jeg kunde ingen Indvendinger gøre – for det passede. Jeg hævnede mig så på anden Måde. Dette er Indledningen til noget Du skrev i Dit Brev, som kastede en Brand i min Sjæl, som man siger. Nemlig at male Else. Jeg forestillede mig – for Maleren i mig er grådig – at tilbringe – Gud ved hvor lang Tid – Sommerstid – med at lave 10-20 Aquarelstudier af Dig og Else og så ende med et stort Billede, Friluft – Sol mange lyse Farver. Hvor jeg gærne vilde knække Halsen på en sådan Opgave Betænkeligheder har jeg havt af forskællig Art. Den værste er ikke den at jeg så må forlade Arbejdet her i Pisa, men det er den, at det vilde være Synd at plage Jer, selv om I skulde være skikkelige nok til at indlade [jer] herpå…..
Der er noget i Arten af Jeres [”Arten af Jeres” overstreget] den forskællige Art af Jeres Blondhed der har beskæftiget mig lige siden jeg aflagde mit første Besøg hos Jer. Der er noget ved Joh. V. som om Naturen på et eller andet tidlig Tidspunkt af hans Liv, måske i Morders Liv, har [”har” overstreget] en kort Tid har havt lumske Planer med at gøre ham til Albino, sådan en snefarvet Islænder med Hår som bleget Hør og skinnende hvide Øjenvipper, men så har betænkt sig, og for at skjule det, har gjort Dig så mørk som det er mulig at gøre en Albino under nordiske Breddegrader. Hos Else derimod er Blondheden drevet ud i det lyseste. Jeg har set flere såkald[t]e guldhårede der gjorde et langt mørkere Indtryk. Omtrent på samme Måde som jeg hørte en Sanger sige at han havde den lyseste Baryton i Verden, han kendte mange Tenorer hvis Stemmer var meget mørkere end hans. Else ligner ikke de blonde svenske ”flickor”, Men [”men” indsat over linjen] meget mere Germanerne – måske Hollænderinderne F.eks. Rubens Kone, men hun adskiller sig fra de sidste i Øjnenes Udtryk. Hils Jeres Børn Vores Børn har skrevet en Mængde Breve i den sidste Tid hvoriblandt flere med Adr. U Willum Jensen osv. Men de kommer vist aldrig afsted.
Jeres hengivne
Fritz Syberg

Morgenen efter.
Hvorfor kan I dog ikke komme til Italien og bo hos os en Måned eller to i Marina di Pisa. Så kunde jeg få både i Pose og Sæk både male et Billede af Jer og fortsætte mine Italiensbilleder.
Kære Joh V’s Ja hvorfor Fanden kan I ikke komme herned, vi kunde faa det saa storartet i Marinen, der er næsten lige saa smukt som i Tisvilde, vi kunde gøre nogle Smaarejser til Luni og Lucca og se de Porte Danskerne stormede, det er vist de samme Porte der sidder endnu. Jeg vilde [det følgende skrevet lodret langs arkets venstre side] ogsaa gerne se Fritz’es Aquareller af mit Kvindeideal (Else er nemlig ogsaa mit Kvindeideal blive til[)] Vi har allerede lejet en Lejlighed med et Værelse til Jer ogsaa. Elektrisk Lys ogsaa udenfor Døren (i Haven) Tusind Hilsener Anna

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Anna og Fritz Syberg og deres seks børn boede i Italien fra efteråret 1910 og små tre år frem.
Det vides ikke, hvad Botfelder betyder.
Fritz Syberg har ikke tidligere skrevet til Johannes V. Jensen om pensionæren, og det vides ikke, hvem hun var.
Else og Johannes V. Jensen kom ikke til Italien for at besøge Anna og Fritz Syberg.

Pisa, Via San Lorenzo 44

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv