Menu

Fynboerne

1912

Afsender

Anna Syberg

Dokumentindhold

Ernst Goldschmidt har ligget syg, og også et par af Annas børn har været syge.
Anna Syberg ønsker ikke hushjælpen Cocoja ansat mere. Hun er derfor godt tilpas med, at Cocoja fortsat er i København og har påbegyndt et sypeplejekursus.

Transskription

Kære Goldschmidt.
Fritz'es Brev har ligget tre-fire Dage og ventet paa 2 Ord fra mig ogsaa. Imidlertid er Dit Brev til Ida kommen og har sat Huset paa den anden Ende. Først vilde Sposoen lasciare hende, men nu bliver han vist hos hende alligevel, men Faderen og Moderen har skældt hende Krukken fuld. "maa jeg spørge om Du har gaaet og kysset ham, siden han skriver saadan" siger Faderen. De venter Dig med det første hertil og Sposoen gaar parat med Revolvere både til Dig og Ida. Fra hende skal jeg hilse Dig at Du for Guds Skyld aldrig maa skrive til hende mere.- Er det sandt at Du har været rigtig syg? ? Hvor det ærgrer mig at det saa ikke slumpede her i Pisa saa kunde vi dog have set til Dig, har Du ligget paa Hospitalet?? Lille Rille har været syg igen og Trylle ligger idag og brækker Lever og Lunge og Galde af sig. De har skreven en hel Del Breve til Dig, men da de ikke vidste Din Adresse omsatte de en Dag dine Frimærker i Soldi og soldede dem op. Du skal alligevel nok faa Breve fra dem naar de bliver raske og faar prentet nogle friske. Vi savner Dig ellers svært, Humøret er til Tider sløjt. Derimod savner vi ikke Cocoja, der stadig er i Kjøbenhavn. Hun gifter sig ikke alligevel, han var ikke fin nok. nu gaar hun paa Communehospitalet, i Sygeplejekursus i Haab om at en Læge skal hænge ved. Vi vil ikke have hende mere, det er alt for dejlig at være fri; jeg har skreven det til hende. Kan Du ikke komme og besøge os i _Marinaen _ til Sommer???fra Juli.
Mange Hilsener Din hengivne Anna Syberg.

Oversættelse

Soldi: penge.
Sposo: ægtefælle
Lasciare: forlade.

Fakta

PDF
Brev

italiensk, dansk

Brevet er ikke dateret. Ernst Goldschmidt har noteret "Pisa 1912" på brevet.

Renskrevet på skrivemaskine af ukendt person. Det vides ikke, hvor originalbrevet befinder sig. Der er transskriberet efter kopien.
Det vides ikke, hvem Ida er. Hun omtales i andre breve fra Pisa i 1912.
Kommunehospitalet på Øster Farimagsgade i København blev påbegyndt 1859 og nedlagt 1/5 - 1999.
Slumpe sig: opnå noget ved et tilfælde eller ved et held.

Pisa
  • Pisa
  • København
  • Øster Farimagsgade, København

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.