Menu

Fynboerne

1915

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Mads Rasmussen

Dokumentindhold

Fritz Syberg skriver angående nogle billeder af Johannes Larsen, som han vil sælge under prisen. Der skal tages stilling til, om museet skal erhverve dem.

Transskription

[første del af brevet mangler]

når De har rådført Dem med de øvrige Komitémedlemmer.

Jeg har forespurgt Joh Larsen om Priserne på de tre sidst nævnte større Billeder og han vil sælge dem således
[påskrevet i blyant:]
Aprilaften 1350 1800
Våde Augustdage 675 900
Gårdinteriør 675 900

hvilket er en Trediedel under den Pris han har holdt dem i hidtil.

Jeg sender dem med bl.a. fordi det vil være kedeligt om et Billede som kan erhverves nu for en forholdsvis billig Pris skulde gå ud til fremmede og vi så senere skulde ærgre os over at have ladet en Chance gå fra os.

Det er jo ingen Skade til at få dem at se samlede nede i Fåborg Musseet. Hvad vi ikke ønsker at erhverve kan jo sendes tilbage igen. Med mange hilsner til Dem og Deres Frue er jeg Deres hengivne

Fritz Syberg

Omtalte genstande

Johannes Larsen, "Aprilaften", ikke nærmere identificeret
Johannes Larsen, "Våde Augustdage", ikke nærmere identificeret
Johannes Larsen, Gårdinteriør", ikke nærmere identificeret

Fakta

PDF
Brev

Dateringen er anslået. Årstallet kunne være 1915, men dette er ikke sikkert og første del af brevet mangler.

Første del af brevet mangler.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 32