Menu

Fynboerne

1917-06-30

Afsender

M.K. Zahrtmann

Modtager

Peter Hansen

Dokumentindhold

M.K. Zahrtmann takker Peter Hansen for den mindetale, han holdt for Kristian Zahrtmann.

Transskription

Hr. Kunstmaler Peter Hansen!
For Deres Mindetale igaar i Krematoriet bringes Dem gjennem mig hele Slægten Zahrtmanns Hjertens Tak. Vi følte den stærkt som Vennens Tale om - næsten med - Vennen. Dens Stemningsfylde sluttede sig saa helt til de Følelser, som strømmede i vore Sind ved dette Møde med Venneskaren omkring vor Broders kiste. Navnligt greb det os dybt at se den ene efter den anden af hans Lærlinger træde frem og i jævne hjertelige Ord tolke ham deres Tak for, hvad han havde givet dem og været for dem. Deres Takkeord var som sprunget frem af Kristian Zahrtmanns eget trofaste, taknemmelige Sind, kun at han altid bragte andre sin Tak, og nu selv tavs maatte modtage sin Tak af andre.

Tak - og atter Tak fra alle mine Sødskende og fra Deres ærbødigt hengivne,

M.K. Zahtrtmann

30.6.1917

Fakta

PDF
Brev

Dateringen fremgår af brevet.

Kristian Zahrtmann

Faaborg Museum, Peter Hansens arkiv