Menu

Fynboerne

1920-07-23

Afsender

Fritz Syberg

Dokumentindhold

Syberg har seks gæster udover børnene, så han har travlt. Han maler og tegner Ole Poulsens køer. I øvrigt drømmer Syberg om at rejse tre-fire år til udlandet. Hans har fået hyre på et skib og er på vej til Buonos Aires. Han klarer jobbet fint og nyder at tjene nogle penge.

Transskription

Pilegaarden 23 Juli 1920

Kære Venner!
Tak for Jeres Hilsen og Brev. Ja der er længe mellem vi ses, men helt af Syne taber vi dog ikke hinanden, og maaske der kommer andre og bedre Tider.
Vel har jeg det med at lægge Planer (som aldrig bliver udført) men det er i Hviletiderne, Arbejdstiden er optaget af Krav der ligger meget nær for og Arbejdstiden er en stor Del af mit Liv. Her er fuldt af Mennesker for Tiden, 6 Gæster foruden vor daglige Bestand, som jeg maa sørge for Proviant til, naar jeg saa desuden passer mit Maleri har jeg nok at gøre fra jeg staar op til jeg gaar i Seng.
Somren er vidunderlig og jeg har slaaet mig ned mellem Ole Povlsens Køer som jeg maler og tegner. Hvor en Ko dog er et fantastisk Dyr naar man gør den til Genstand for at [”at” overstreget, ”en” indsat over linjen/overstregningen] en indgaaende Betragtning. Foreløbig har jeg altsaa nok at gøre, men jeg omgaas med Planer om en Gang langt ude [”langt ude” overstreget] i Fremtiden at emigrere, rejse væk fra Danmark i en 3-4 Aar. Hvorhen er jeg stærkt i Tvivl om. Hans er ude at sejle, han har taget Hyre som Tømmermand paa en stor Damper paa 6000 Tons, vi har lige faaet Brev fra Norfolk i U.S.A. hvor de lader Kul og skal derfra til Buenos Ayres. Han er godt tilfreds med sin Stilling og klarer sig godt baade med Officerer og Mandskab. Hans egen Stilling er iøvrigt ikke let, han hører til Underofficererne, i Rang lige efter 3die Styrmand, hvilket vil sige at han skal være paa de Overordnedes Side og slide mere end to af Mandskabet, men som sagt han klarer sig godt og er [”er” indsat over linjen] henrykt ved at [”at” indsat over linjen] gøre noget rigtig Arbejd og tjene Penge. Ja Farvel kære Venner, I hører til det Danmark som gør, at jeg aldrig kunde emigrere for Alvor.
Hilsen fra Marie og Børnene og fra Eders hengivne Fritz Syberg.

Omtalte genstande

Foruden de tre indsatte værker findes på de danske kunstmuseer to Syberg-billeder af køer fra 1920:
Landskab med køer. 1920. Pen, tusch og blyant. 36,4 x 57,5 cm. Aros
Studie af en ko. 1920. Pen, tusch og blyant. 33,4 x 49 cm. Aros.
Foto af disse to værker haves ikke.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen optræder på brevet

Fritz Syberg gjorde ikke alvor af planen om at leve tre-fire år i udlandet.

Pilegården Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv