Menu

Fynboerne

1923-01-12

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Johannes Jensen

Dokumentindhold

Fritz Syberg kommer til København i anledning af Johs. V. Jensens fødselsdag.
Syberg har nu læst Jensens bog, og han vil kommentere nogle ting i den. Amerika var jo forlængst opdaget af indianerne, da Columbus kom dertil, og Jensen taler her som en hvid mand. De hvide udnyttede ydermere indianernes indbyrdes stammekrige, så indianerne hjalp til med at udslette sig selv. Noget tilsvarende skete under verdenskrigen, hvor englænderne burde have sluttet forbund med tyskerne. Englændere og amerikanere vil aldrig indgå denne slags alliancer, for dertil er de for individualistiske og fremmedfjendske. Det ville være interessant at vide, hvad japanere tænker om "den hvide mand".

Transskription

Pilegaarden 12-1-23

Kære Ven.
Det bliver alligevel til at jeg kommer over at feste for Dig, jeg fik Brev fra Marie i Dag derom. Siden Oktober har jeg ikke været rask og kun med Opbydelsen af al min Energi kunnet passe mit Arbejde, det har gjort mig noget nedstemt, men nu er jeg ved at blive i normal Kondition igen, og inden den 20_de_ er jeg ogsaa nok i Humør. - -


Din Bog har jeg nu læst og kan ikke beherske min Trang til at sige Dig en Del i den Anledning Hvorvidt det vedrører hvad Du har skrevet, hvorvidt jeg misforstaar Dig eller er uenig med Dig kan Du bedst [”bedst” overstreget] selv afgøre lige saa godt og bedre end jeg. – Den Tro Du udtaler om Englændere og Amerikanere deler jeg ikke. Spørgsmaalet om Fremtiden og dens [”dens” overstreget] Fremtidskulturen kan jeg ikke skille fra Spørgsmaalet om den hvide Mands Skæbne (Den gule Fare) og det skal være en ganske anden Generalnævner end Englændere og Amerikanere der skulde faa mig til at se fortrøstningsfuldt paa den hvide Mands Fremtid.
Du omtaler et Sted Amerikas Opdagelse som ensbetydende med Jordens Afgrænsning ”man kan ikke echapere,” Du taler her som hvid Mand og der ud fra kan jeg forstaa Dig Men den Tryghed Du taler ud fra forstaar jeg ikke. Amerikas Opdagelse, var jeg længst besørget da Columbus (eller Erik den røde) kom derover af – Indianerne. Hvor betydningsløst for dem – Indianerne - de maatte dog gaa under. Og videre – hvad tror Du Mongolerne, den største ensartede Blok af Jordens Befolkning siger til de Hvides ”Opdagelse” af Jorden? mon de ikke vil finde at baade Evropa, Afrika og Amerika er ”uopdaget” Land som bør benyttes – af Mongolere? Hvad skete der i Verdenskrigen og hvad andet sker der den Dag i Dag, naar nu de faar Øje paa det, end hvad der skete i Amerika i de faa Aarhundreder da hele den Røde Befolkning gik under. Frænde stod mod Frænde Irokesere mod Mohikanere osv. osv. Spliden og Fremmedhadet var et sn [”sn” overstreget] af den hvide Mand snildt benyttet Middel til at udrydde de forskællige Stammer med. Sandsynligvis var der, [overstregning] som her, Enkelte der saa Faren ved at lade sig ”hjælpe” af den hvide Mand til at udrydde hinanden indbyrdes, men Frændehadet var stærkest og den hvide Mand triumferede. Det gik forbavsende hurtig.
Dersom Englænderne ikke [”ikke” overstreget] havde kendt deres Besøgelses Tid d.v.s. dersom de ikke havde været døve og blinde af fæisk Svagheds- og Angs[t]følelse og Misundelse, som Hunde der misunder hinanden et Kødben, saa havde de sluttet Forbund med Tyskerne, i Stedet for at bekrige dem, trods Kejser, Preusermilitarisme og Nietsche (som jeg tror Du tillægger en alt for overdreven Betydning). Hvad vilde der være sket i saa Fald? Sandsynligvis ikke andet end at Frankrig havde maattet afstaa Broderparten af sine Kolonier til Tyskland, de og Englænderne [”og Englænderne” indsat over linjen] havde maattet dele Verdensherredømmet med Tyskerne og den hvide Mands Fremtid vilde for lange Tider været sikkret. Men Englænderne kunde ikke – og hvad værre er [”er” indsat over linjen], vil aldrig kunne – tænke som hvide Mænd i udvidet Betydning, Amerikanerne ligesaa lidt, dertil er det angelsaksiske Element for stærkt i dem. Tyskerne er de eneste af den hvide Befolknings mange Nationer, man kunde tænke sig om, vilde være idealistiske eller altruistiske – hvad man nu vil kalde det – nok, til at føle som hvid Mand i udvidet Betydning. Men enten de nu evner dette eller ej, saa tror [”tror” overstreget] frygter jeg for at det [”det” overstreget] de aldrig vil faa Lov til a [”til a” overstreget] eller Lejlighed til at bestaa Prøven. Angelsachserne vil ikke tillade det, deres kortsynede Individualisme vil vedligeholde Frændehadet.

Gud ved hvad man ikke vilde faa at se, dersom man paa en eller anden Maade kunde fo [”fo” overstreget] røntgenfotografere en i Evropa bosat Japaners Tanker og Forestillinger om den hvide Mand i Øjeblikket. Jeg tænker mig at disse Englændernes Krigskamerater i Kampen mod ”Hunnerne”, disse den gule Rases Fortropper, vilde smile ligesaa lumsk som Englændere og Franskmænd maa have gjort da de i sin Tid ”hjalp” Indianerne i deres indbyrdes Krige –

Ja hermed har jeg omtrent sagt Dig – hvordan jeg selv føler i Øjeblikket, hvorvidt det vedrører Din Bog er jeg ikke helt klar over.
Mange Hilsener til Dig og Else fra
Din hengivne Fritz Syberg.

Fakta

Brev

Da

Datoen optræder på brevet

Johannes V. Jensen fyldte 50 år i 1923. I det sidste brev skrev Syberg til Jensen, at han ikke kunne komme til fødselsdagen, da han ikke havde råd.
Marie Schou/Syberg blev boende i København, efter at hun og Fritz Syberg var blevet gift. Hun flyttede først til Kerteminde, da hun var blevet pensioneret.
Den omtalte bog er Johannes V. Jensen: Æstetik og Udvikling. Efterskrift til den lange Rejse, 1923. Bogen udkom kort før Johs. V. Jensens 50 års fødselsdag.

Kerteminde, Pilegården

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv