Menu

Fynboerne

November december 1924

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Andreas Larsen

Dokumentindhold

Tak for at Andreas har sendt trykkene. Unge Leth kommer med til Kerteminde, så Frk. André må gøre Johan Larsens værelse i stand. Alhed og Johannes Larsen vil hænge billederne fra udstillingen, som snart slutter, op i gæsteværelset derhjemme.
Johannes Larsen har fået for meget spiritus og har hovedpine.

Transskription

Kære søde Gamle!
Tak for Trykkene, Du er en Svend! Det gaar helt godt, der er nu solgt for 6000, og Faaborg Musæum skal have for et Par Tusind. – Det bliver ved at trække ud med os, men vi kommer en af de første Dage i Ugen. Unge Leth kommer med, hvis Lysses Værelse ikke er gjort rent, vil Du saa bede Frk. André gøre det bede [ordet ”bede” overstreget] det Mandag. Der skal flyttes en Spiralseng op og Lysses bort. – Udstillingen slutter vist næsten inden vi rejser, men Din Far mener næsten ikke det er noget for Dig at rejse herind for da vi har i Sinde at hænge det hele op i Gæsteværelset hjemme. – Vi skal til L. Schiølers nu om lidt til Middag, Fru L.S. er endelig kommen op nu. – Din Far var hos Bryggeren til Frokost i Gaar og fik ogsaa meget Spiritus hos L. Schiølers i Aftes, saa han har Hovedpine i Dag. Nu skal vi gaa saa det bliver kun disse Par Ord. 1000 Hilsner søde Gamle, Din Mor.

Bed Frk. André dampe et Par pæne Lagner af til Leth

Lørdag Efterm

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er kun dateret "Lørdag Efterm". Det kan være skrevet i 1924. Dette år bad Alhed Larsen sin søn sende nogle tryk til hende, mens hun var på sanatorium i Hareskoven. Fru Lehn Schiøler er i så fald Eiler Lehn Schiølers anden kone, da den første var død i 1921.

Alhed Larsen er i Københavnsområdet.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv