Menu

Fynboerne

2. jul. 1925

2 Juli
Kl 5. Havbleg klart Solskin. John Møller der har sovet i Land kommer ombord Kl. 6,15 med en Skallesluger ♂. Han har set flere Havlitter og Strømænder inde Bugten.
Lommerne skriger og en Gang imellem høres
•120• [Tegning. Derunder er skrevet:])× eller Bræen kælver, mere Tordenagtigt
•121• Brusen af et Isbjærg der vælter rundt. Snespurven synger.
Myggene kommer om Bord. Elven bruser
•122• [Tegning. Øverst på siden er skrevet:] 7 Juli 1925
[Lodret i venstre side er skrevet:] Kusug[ulæseligt]
[Lodret i højre side er skrevet:] × Ørnerederne
•123• [Skrevet øverst på siden:] Ekaluit (Laks) 
[Skrevet lodret i venstre side af siden:] Vandfald paa Sydsiden af Ameralikfj  V for Kas[ulæseligt]jiut
[Tegning] •124• [Tegning] •125• [Tegning] •126• [Tegning] •127• [Tegning. Lodret i højre side er skrevet:] Kangiussak Bugten
•128 – blank• •129• [Tegning. Lodret i højre side er skrevet]
Kasig[ulæseligt]ut 7 Juli
•130 – blank• •131• [Tegning. Lodret i højre side er skrevet:] 24/6 – 25 Kitsigut
•132• [Tegning. Nederst på siden:] 20 Juni
Kl 2,27
•133• [Tegning] •134• [Lodret i venstre side er skrevet:] 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2 4 6 8 [Tegning af Nordjylland i nederste venstre hjørne]
[Over tallene er tegnet fem linjer med punkter plottet ind. Midt på siden er skrevet, lodret:] 48 46 44 42 [Tegning herover af Sydgrønland]
•135 – blank• •136• [På hovedet og lodret i højre side er skrevet:] 7 – S 8 9 10 11 12 13 14 – S 15 16 17 18 19
•137• [Tegning af dreng] •138• [Tegning af fem fugle] •139• [Tegning af hval og fugle]
•140• [Tegning af måger] •141• [Tegning af fugle og fuglehoveder]
•142• [På arket er tegnet et rektangel og omkring dette optræder, på hovedet, navne. Fra oven og venstre om:] Kaptainen JL Schiøler Scheel Finn Frk. Ketora Heilmann 
Styrmanden Mester . Frk Nielsen  Dr Ljungdal  Ing. Bretting  Møller Luplau Jansen 
[Nederst på arket, på hovedet er skrevet:] Morgenmad Kl 6
Frokost Kl. 11

  1. Ekaluit: et stednavn afledt af eqaluk = Salvelinus alpinus: fjeldørred.

  2. Ameralik (Lysefjord) er en stor fjord syd for Godthåbsfjorden. Langs dens bredder findes mange ruiner efter nordboerne, som kaldte fjorden Agnafjördur.

  3. Ketora Heilmann var muligvis i familie med Gerhard Heilmann, som var en af de illustratorer, der arbejdede på Eiler Lehn Schiølers Danmarks Fugle.

  4. Der er formentlig tale om maskinmester Olsen, som senere omkom, da han faldt over bord fra Hans Egede. Johannes Larsen kalder i dagbogen Olsen for ”et af de mest indtagende Mennesker jeg har mødt” (se side 182).

  5. Det har ikke kunnet spores, hvem frk. Nielsen var.

  6. Svenskeren Gustaf Samuel Ljungdahl (1882-1940), magnetiker og geodæt, var undervejs til Godhavn/Qeqertarsuaq, hvor han gennem det kommende år skulle opbygge et magnetisk observatorium, som direktøren ved Meteorologisk Institut, Dan la Cour, havde taget initiativ til at grundlægge. Formålet var at studere solpletter, som især er kraftige i polaregnene. Observatoriet ville på verdensplan blive et ud af cirka 50, men særlige magnetiske forhold på stedet krævede dog, at man udviklede nye måleinstrumenter.

  7. Aage Einar Bretting (1888-1968) blev 1910 kandidat fra bygningsretningen på Polyteknisk Læreanstalt, og efter en alsidig karriere var han 1940-1958 professor i vandbygning ved Danmarks Tekniske Højskole. I juni 1925 var Bretting ansat af Grønlands Styrelse som tilsynsførende ved byggeriet af fire radiostationer i henholdsvis Ammassalik/Tasiilaq, Godhavn/Qeqertarsuaq, Godthåb/Nuuk og Julianehåb/Qaqortoq, som Indenrigsministeriet og Grønlands Styrelse året før havde indgået en stor kontrakt med Dansk Radio Aktieselskab om at få opført. På dette tidspunkt blev al kommunikation i Grønland udvekslet via brev per skib, kajak eller til fods, den såkaldte kamikpost, så muligheden for morsetelegrafi var revolutionerende. Søndag den 6. september var Eiler Lehn Schiøler inviteret med til indvielsen af stationen i Godhavn (se side 299).

  8. Maleren Ludvig Luplau Janssen (1869-1927) var uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1887-1891. Han malede primært landskaber, idylliske genrebilleder og børneportrætter. Sommeren 1925 tilbragte han i Grønland, hvorfra kendes et par malerier af blandt andet telegrafstationer.

Fakta

PDF
2. jul. 1925
DAGBOG, 1925, 1, side 60 recto - 61 recto

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsen
John Møller