Menu

Fynboerne

1936-04-27

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg beder Hans om at få en vognmand til at hente fire malerier, så de kan blive fragtet til Kerteminde. De tre af billederne er Gustav Petersens. Det fjerde vil Syberg gerne ændre lidt på. Det haster med transporten. Hans og co. har godt plantevejr.

Transskription

Falen 9 ["Falen 9" overstreget]

Pilegaarden Kjerteminde 27-4-36

Kære Hans
Jeg maa desværre besvære Dig med at faa nogle af mine Billeder sendt herover:
1) Vinterlandskabet med Overkærby Bakke
2) Trylle i Sengen
3) det samme Motiv
4) det grønne eller gulgrønne ["eller gulgrønne" indsat over linjen] Landskab med Bygmarken i Bølge, (omtrent paa samme Størrelse som ["som" indsat over linjen] Vinterbilledet)
De første 3 er Gustav Petersens og Tidspunktet er kommet da han har Brug for dem, det sidste lader jeg følge med fordi der er Plads i Kassen til to af samme Størrelse, og jeg har længe ønsket at faa det herover for at set ["set" overstreget] se lidt paa en Sky øverst i Billedet tilhøjre som jeg ikke kan lide.
For at gøre det nemt saa lad en Vognmand køre alle Billederne ud (eller hen) til en Forretning som tager sig af Billedforsendelser og lad ["lad" indsat over linjen] den besørge Indpakning og Afsendelse til:
Fritz Syberg - Pilegaarden - Kjerteminde
Det skulde gærne ske hurtigst mulig og derfor er det rigtigst at Du l ["l" overstreget] paalægger Forretningen at sende Billederne herover som Ilgods.
Jeg haaber I har det godt. Sikket Plantevejr I har til Frugtplantagen.
Hilsen til Jer allesammen
fra Far

[På tværs er skrevet:]
Billedhugger
Åge Petersen
[ulæseligt ord]

Omtalte genstande

Fire billeder af Fritz Syberg: Vinterlandskabet med Over Kærby, to billeder af Trylle (Franz Syberg) i sengen, et landskab med en bygmark i bølge.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Pilegården Kerteminde

Gårdens og byens navn er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A 120, Lb. 2, 1283

Nej

Boet efter Peter von Syberg