Personer
Agnes Taaning
AMCT giftede sig i 1901 med Kristian Taaning i Kerteminde. Han var født nær Horsens. Parret fik tre børn: Aage, Lauritz Anton (Lasse) og Ellen. De boede det meste af deres ægteskab igennem i Farvergården, Langegade, Kerteminde, som havde tilhørt AMCTs familie.
I 1899 grundlagde Kristian Taaning en murermestervirksomhed i Kerteminde. Han fungerede både som arkitekt og murer og stod bl.a. for byggeriet af Håndværkerstiftelsen (1905), alderdomshjemmet Svanehøj (1917), en udvidelse af byens højskole (1920) og opførelsen af Sømandshjemmet (1927). Desuden malede Kristian Taaning billeder ofte af opstillinger og blomster samt landskaber. Så vidt vides udstillede han ikke.
I 1914 satte Kristian Taaning kakler op for Johannes Larsen. Det er formodentlig den samme person, som Johannes Larsen skriver om i brev til Alhed Larsen 24-9-1919: "Jeg skal snakke med T om den kakkelovn."
Lars (Lasse) Taaning blev skolelærer og illustrator.