Fynboerne
Anders Høj
Gift med Ane Kirstine, f. Olsen. Parret havde sønnen Rasmus Høj. De havde muligvis en datter, Maren, som var pige i huset hos Vilhelmine Larsen i 1884 (1884-11 Vilhelmine Larsen til Johannes Larsen).
Anders Høj hjalp o. 1884 Vilhelmine og Jeppe Andreas Larsen i Kerteminde med forskelligt.
Høj-familien boede Fiskergade 42 i Kerteminde 1851-1913. Efter Anders Højs død i 1904 ejede enken huset (Historiske huse s. 78).
En anden søn eller slægtning var Jens Høj. Anders, Rasmus og Jens Høj var med på sejladser i båden Louise,som Jeppe Andreas Larsen sammen med Dr. Schondel havde ladet bygge til lystsejlads (Otto Larsen Meyer s. 57).
Referencer
Vilhelmine Larsen til Johannes Larsen 1884-11
Otto Larsen Meyers håndskrevne erindringer. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv. Afskrift i KTDK
Historiske huse i Kerteminde. Kerteminde Museum 1989