1892-01-10

Sollerup Søndag 10-1-92.

Kæreste Mor!

Ja, nu sidder vi altsaa her paa Sollerup igen og skal paabegynde vor Lidelse igen. Humøret paa mig saavelsom paa de andre er upaaklageligt; det hjælper jo også meget, at det er Søndag i dag.
Een Ting maa dog først og fremmest gøre Dig og Far opmærksom på: I Går, da vi sad og læste Lektier faldt Talen paa Frkn.s Visit hos flere af Elevernes Forældre efter nogen Snakken fik jeg ud af det at hvor Frkn. kommer, saa roser de de unge Damer pligtskyldigt til hver ”Foreller”. Der har vi Forklaringen paa den uhyre Ros, der blev mig til Del. Astrid Hilde og flere vare alle blevne [”blevne” indsat over linjen] roste efter en større Maalestok. --- Det gør mig ondt men sandt er det dog. ----------
Her hersker Forkølelse i [”i” overstreget] hos de fleste Gemytter. Trisse hoster, andre pudser Næse eller nyser, og Frk. Elisabeth lagde sig i Gaar Aftes tidlig inden The [”tidlig inden The” indsat over linjen] og er endnu ikke staaet op. – Det fyger jo gevaldig i dag; Ida Wett og Louise Dons skulde komme i dag, men de kommer sandsynligvis ikke. – Meline – Kokkepigen – sagde til mig ”Ja, Frk. W. hvis De havde kommen idag saa havde De da [”vist” indsat over linjen] ikke kommen !” (!!!!) Bare Du dog nu har det lidt godt! Du maa da endelig enten selv sk [”sk” overstreget] eller lade Elle skrive straks om hvordan det gaar.
Her er jo ikke de store Oplevelser at fortælle om. Tusinde Hilsner til dem alle.
fra Din Johanne.
[Skrevet på tværs på brevets bagside:]
O[ulæseligt]ster kender intet til Rasm.s i Aarhus. -