Fynboerne
1945-05-04
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Christa Knuth
Dokumentindhold
Johannes Larsen har sammen med fabrikant Tørring fejret Berlins fald med et glas rom, rigtig kaffe og wienerbrød. Han ville ønske, at Hitlerog Goebbels ikke var døde, men skulle ende deres dage i konzentrationslejr.
Larsen regner med snart at få ællinger.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.
[I brevet:]
Kjerteminde 4 Maj. 1945.
Kære Grevinde.
Tak for Brevet i Dag og for Kortet fra Kjøbenhavn forleden. Ja nu er der da endelig kommen Gang i Foretagendet. I Gaar havde jeg Fabrikant Tørring fra Odense, der for Tiden ferierer her nede, til Kaffe og Wienerbrød i Anledning af Berlins Fald. Den sidste Rest af rigtig Kaffe og dertil en gl. St Croix Rom, som jeg har faaet af Bøje Benzon, det er en hans Farfar gamle Alfred Benzon har importeret i 1849 og den holder 65,9 %, saa det er jo ingen Svagdrik. Det er kedeligt at Hitler og Goebbels er døde, jeg kunde have undt dem at tilbringe Resten af deres Levetid i Koncentrationslejr, sammen med de øvrige af Bundtet. Det er ret tidligt med Graaællingerne, men ikke usædvanligt. Jeg venter i disse Dage at faa 13 Ællinger og 6 Gæslinger. Jeg glæder mig til at se Stauderne. Jeg skal hilse fra Puf og Else. Mange Hilsener fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
P.S.
Nu tuder Sirenerne Luftallarm, men det plejer jo ikke at betyde noget her
JL.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuverten
Bøje Benzon
Joseph Goebbels
Adolph Hitler
Andreas Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
- Tørring
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth