Menu

Personer

Poul Caspersen

Søn af dyrlæge Niels Christian Caspersen og Esther Johanne f. Brandstrup, som var søster til Laura Warberg, f. Brandstrup, Alhed Larsens mor. Altså Alhed Larsens fætter. Enebarn.
Esther og Niels Christian Caspersen var i mange år barnløse, men efter at Esther blev opereret, fik de Poul (deres eneste barn). Fødslen var hård, og drengen vejede kun 2 kg ved fødslen. Han led siden af halssygdomme.
PC blev elev ved Herlufsholm Kostskole, derefter på Birkerød Kostskole og kom så i boghandlerlære i København. Han fik pladser hos boghandlere i Dresden og Plauen. I Tyskland mødte han sin kone, Emmy. De fik sammen to børn. Det ene barn hed Johanne, kaldet lille Johanne. PC blev kunst- og papirhandler på Østergade 33 i København.

Alhed Larsen holdt o. 1884 sommerferie hos Caspersens og fortalte i et brev sin mor, at P. slet ikke brølede, for han havde sovet til middag i tre timer. Astrid Warberg har skrevet i sine erindringer, at PC og hun var jævnaldrende. I følge kirkebogen for Tranekær Kirke er Poul Caspersen imidlertid født 5/9 1881.
Alhed Larsen (f. Warberg) opholdt sig fra begyndelsen af august 1896 et par uger hos dyrlæge Caspersen på Langeland. Tilsyneladende som ren ferie. Alhed og sønnen Andreas Larsen var der igen på ferie i sommeren 1900.

Referencer

Christian Brandstrups erindringer (nettet, lokaliseret april 2020)
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Kirkebogen for Tranekær Kirke 1881.

Fakta

5/9 1881 - 16/8 1973

Kunst- og papirhandler

Da