Elisabeth Grundtvig

Forkæmper for kvindesagen. Som datter af historikeren Johan Grundtvig var EG barnebarn af digteren N.F.S. Grundtvig. Hun uddannede sig til lærer på N. Zahles kursus men gjorde aldrig brug af den institutbestyrerindeeksamen hun tog 1884. Tidligt gik hun ind i kvindesagsarbejdet i Dansk kvindesamfund hvor hun 1885-86 (og atter 1890-95) blev redaktør af Kvinden og Samfundet. 1887-89 redigerede hun selskabets småskriftserie, ligesom hun i perioden 1887-90 var medlem af samfundets styrelse. Sin mest kendte offentlige rolle spillede hun i den såkaldte sædelighedsfejde der i slutningen af 1880erne rasede i hele Norden.

EG tog 1890 som den første kvinde eksamen som rigsdagsstenograf. Under megen modstand blev hun ansat som stenograf i rigsdagen og banede herved vejen for andre. Senere beskæftigede hun sig med oversættelsesvirksomhed i samarbejde med Ida Falbe-Hansen og efter hendes død alene, bl.a. oversatte hun alle Selma Lagerlöfs bøger til dansk.

EG har været en nær bekendt af godsejer Nicoline von Sperling, da et brev fra 1916 bl.a. var dateret til hende. Brev 1916-01-06.

Referencer

Gyldendal - Den Store Danske