Menu

Personer

Hans Jørgen -, Kusk ved grevskabet Muckadell

HJ var kusk hos Warberg-familien på Erikshaab før 1902. Når der 2. juledag var julebal på proprietærgården, var han iført lysblåt liberi med sølvbesætning under kørslen med Warberg-familien til ballet (Astrid Warbergs erindringer). Han og Hanne, som var kokkepige hos Warberg-familien giftede sig juni 1895, da Hanne var i en moden alder - hun var noget ældre end ham. Parret havde efter 13 års arbejde på Erikshaab (Alhed Larsens barndomshjem) sparet sammen til, at de kunne blive gift og købe et lille hus. De flyttede muligvis ind i HJs fars hus. Parret nåede at få sølvbryllup, og nogle år efter døde HJ af lungebetændelse. I 1931 levede Hanne stadig og var i 80erne. Hun boede hos en brors datter nær Odense.

Referencer

Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Fakta

Hans Jørgen -

Han'sjørn, Hans Højhed H.J., H. Jørn

Før 1902

Kusk

Da