Menu

Personer

Marianne Høst

Ugift.
MMH var uddannet fra Tegne- og Kunstindustriskolen for kvinder, 1883, Marie Luplau og Emilie Mundts Tegne- og Maleskole, fra 1885 på Den Kongelige Porcelainsfabrik og 1890-1893 Kunstakademiet hos professor Viggo Johansen. Hun lavede udover underglasurmaleri oliemalerier og tegnede forlæg til gobeliner vævet af Dagmar Olrik, bogomslag, forlæg til broderier mm.
MH havde allerede været ansat flere år ved Den Kongelige Porcelainsfabrik, da Alhed Larsen, f. Warberg, i 1890 kom i lære der, og de to blev venner. Hun dekorerede porcelænet i en art deco-stil, og hun signerede M. Høst. (Der er jævnligt porcelæn bemalet af hende til salg fra auktionshusene (2020)).
MH gav på Den kongelige Porcelænsfabrik i april 1890 Alhed Larsen blomster i fødselsdagsgave.
I marts 1891 kom MH for første gang i fem år ikke på arbejde på Porcelænsfabrikken, og Alhed Larsen blev sendt hjem til hende for at høre, om alt var vel.
Omkring 1891 (ifølge udateret brev fra Alhed Larsen til moderen) boede MH på Vesterfælledvej i København. Hun fik besøg af Th. Jørgensen og hans kone fra Haastrup på Fyn (disse var også venner med Warberg-familien), og alle besøgte om aftenen maleren Peter Hansen.
MH rådede Alhed Larsen i forbindelse med køb af uldtrøjer og undertøj i København i 1892.
I foråret 1892 arbejdede MHs søster tilsyneladende også på Porcelænsfabrikken.

Referencer

Postkort fra Alhed Larsen til moderen maj 1892, BB 2103 (ikke i databasen - findes på Kerteminde Egns og Byhistoriske Arkiv)
Wikipedia: Marianne Høst (lokaliseret juli 2021)
Weilbachs Kunstnerleksikon: Marianne Høst

Fakta

Marianne Mathea Høst

Frøken Høst

3. juni 1865 - 14. nov. 1943

tegner, Maler, Underglasurmaler

dansk