Fynboerne
6. jul. 1927
Resumé
I anledning af 1.000 året for Altingets oprettelse tog forfatterne Gunnar Gunnarsson og Johannes V. Jensen initiativ til en nyoversættelse af De islandske Sagaer.
Dagbøgerne i 1927 er beskrivelser af natur, fugle og rejsen i Island fra 8 juni til 5. september 1927.
Rejsens formål er indsamling af materiale til illustrationer af de sagasteder og landskaber, hvor sagaernes handlinger udspillede sig.
Omkring 300 penne og tusch illustrationer blev resultatet af de to rejser i 1927 og 1930.
*7b
6 Juli 
men bred Seng hvor jeg 
sover godt fra henad 12 
til jeg Kl. 5 bliver vækket 
af 5 Ravneunger der 
sidder og skriger udenfor 
Vinduet jeg hører den 
gl klukke et eller andet 
Sted lige i Nærheden og falder 
i Søvn igen ved at høre 
dem blive madede. Saa 
vækkes kl. 7½ af en for
bandet der staar og ga
ler op med en raa Stem
me lige for det aabne 
Vindue og lidt efter staar 
jeg op. For at komme 
ud skal jeg igennem 
Stadsstuen hvor jeg [ulæselig]
der ligger en Mand i Sen
gen og sover Da jeg er
kommen udenfor kom
mer Konen og siger der 
er Kaffe “gjerið svo 
vel ” siger hun og luk
*8a
ker Døren op til Stuen 
med den sovende Mand. 
Kaffebordet ser ud som det 
i Aftes med Undtagelse af
at der er Smør paa Jule
kagen. Der er straalende 
Solskin og jeg finder en 
Ridesti op ad Skrænten 
og begynder at gaa til 
Vejrs i Zigzag da jeg kom
mer op til den Kam 
jeg kan se fra Gaarden 
viser det sig at der er 
et ret saa højt Stk 
til den næste og deroppe 
har jeg en lang Skrænt 
for mig til Toppen. 
Jeg tager den i 2 Etaper og 
er deroppe paa godt 1 ½ . 
Det er nu skyet. Hvide 
Cirrusskyer og under dem 
store graa Cumulus 
eller hvide hvor de 
belyses. Der er Sol
*8b
paa Eyjafjallajökull i 
Øst og paa 
i N og midt rager Spid
sen af Tindafjallajökul 
op over Græssletten jeg 
sidder paa der foran 
Jøkulen hæver sig i nogle 
højere Bakker gennem
skaaret af Smeltevands 
Kløfter. Mod Vest er 
der nogle øde kullede 
graasorte Grus og Sten 
Bakker, der kun hist og 
her har en grøn Plet, og 
bag dem ses Toppen 
af Þríhyrningur. 
M SV skjuler en lang 
grøn Bakkeskraaning Hlíð
arendi og der fra til 
Sydpynten af Eyjafjall 
og Dímon ser man 
ud over Landøerne og 
Þverá og Markarfljót 
der ligger i en let Dis 
*9a
med Havet og Vestmanna
øerne bagved. N
u er der trukket et tyndt 
hvidt Skytæppe hen over 
Goðalandsjøkulen, der 
skjuler den som en Kappe 
overalt følgende Former
ne. 
Hele Fladen fra Hlíðar
endi til Eyjafjall op
tages af Þverá og Markar
fljóts grusede sandede 
Revler, gennemrislet af 
utallige Strømme, som 
flettes ind i hinanden 
og danner et fuldkomment 
Netværk omkring den 
lige saa flade grønne 
Engstrækning de har 
[ulæselig]. Set nede fra 
minder Landøerne om 
Engene ved Tipperne 
de samme underlige 
Flader af Eng og Sand 
og Vand med de fjerne 
*9b
Gaarde svømmende i 
Soldisen over Horison
ten. 
Det blæser lidt fra Øst og 
der driver Taagemasser 
ude over Havet der en Gang 
imellem helt skjuler Vest
mannaøerne. 
Bakken jeg sidder paa be
staar af gult leret 
Morænegrus, der hist og 
her kommer frem 
hvor Smeltevandet har
 raseret ellers er den 
klædt med ret frodigt 
Græs. Paa Skrænten 
ned mod Gaarden 
stikker nogle kuplede 
isskurede Lavablokke 
frem af Grønsværen. 
Vegetationen er den sæd
vanlige, dog finder jeg en lille
Sedum en bleg 
rød Stjerneblomst med 
*10a
mørke rødt Øje. Der sidder 
en Hjejle og piber et Stykke 
fra og Blæsten der har taget 
lidt til river store [ulæselig]
Støvskyer op fra Landøer
ne og de tørre Steder i 
Þverá. De nærmeste
Ligner fed gul Røg og 
en af de fjerne ligner en 
stor gul Klodesky der 
har lagt sig ned paa 
Jorden 
Og nu kommer det 
væltende fra N ned 
gennem Fljótshlíð 
som en gul Mur der skjuler 
Goðalands Jøkulen og jeg 
bestemmer mig til at 
kravle ned.
Paa Vejen op saa jeg en 
Stenpikker, der overraskede 
mig ved at være smukt 
blaagraa paa Ryggen og 
med næsten sorte Vinger 
*10b
saa jeg rimeligvis ville 
have antaget den for en 
gl. ♂ hvis jeg havde set den 
paa Afstand. En Kjove 
forfulgt af Strandskader 
og nogle Terner. 
Paa Skrænten Forglemmig
ejer Mjødurt og en lille 
Pileurt jeg kan huske fra 
Grønland. Nede kl. 11. 
Hele Eyjafjallajøkulpartiet 
er nu næsten skjult 
af Sandflugten, saa 
forsvinder det helt 
og det ligner en 
optrækkende Tordensky
Jeg faar varmt Vand, 
opdager det hedder 
”hedt Vatn” og gaar ind 
at barberer mig. Saa sæt
ter jeg mig til at læse paa 
min Lektie (Kaalund) og
saa Middag. Sød Suppe
Frikadeller Kartofler Smør og Brød. 
*11a
Manden der laa i Sengen i Mrg. 
er fra Vestmannaøerne og kan 
tale dansk, hans Kone er født 
i Gaarden og Søster til Bonden 
fortæller han. Han har 2 unge 
Døtre med og desuden er 
der en Telefonmand der i 
Formdg har hængt en Telefon 
op der kimer hvert Øjeblik
Vi er altsaa 5 til Bords. 
Familien spiser aabenbart 
et andet Sted.  Efter Kaffen 
sætter jeg mig til at læse igen 
da det efterhaanden er 
blevet Storm saa Væggene 
bølger og jeg har faaet til
strækkeligt Sand i Øjnene.
henad 4 stilner det af og 
ser helt smilende ud igen
Himlen er skyfri men der 
ligger endnu en tæt Sand
dis over Landskabet 
der dog tager af medens jeg sidder 
og skriver dette ved en lille 
Bæk der højt oppe fra Skræn
*11b
ten falder i en lille tynd 
Straale ned over Klipperne 
og fortsætter et 100 Alen i en 
grøn Sænkning til den falder 
ud over Klinten og ned i 
Þverá. 
Gaar op paa Lien umiddelbart
NØ for Hlíðarendi saa 
jeg ser ud over Gaarden 
og Kirken og Landøerne
forsøger at tegne A
aløbet og dets Forgreninger. 
Mens jeg tegner kommer 
Ásgeirsson, som han
siger en Dag for tidligt.
Jeg var blevet varm af at 
gaa derop og blev kold 
paa Ryggen mens jeg tegne
de og han gaar ned og 
henter min Frakke 
i Gaarden. Da han kom
mer tilbage er jeg naturligvis 
færdig. Han fortæller mig 
en hel Del om Egnen 
og de historiske Steder og om
*12a
Planterne. Og saa taler 
han om Kunst kender en 
hel Del svenske Malere 
og deres Arbejder. Han fortæller
at da han altid tidligere 
rejste alene naar han rejste 
til Danmark, nu er han er han gift 
med en dansk Dame, rejste 
han paa 2den Plads og købte 
sig saa en eller anden Ting 
for de Penge han sparede
 derved. Paa den Maade 
havde han erhvervet Eder
fugletrykket. jeg spurgte ham 
hvilket det var og svaredes 
at det var det han bedst 
kunne lide, det med Van
det bagved. Da der er fuldt 
Hus nu, tager han ind 
paa den næste Gaard 
Múlakot og kommer 
og henter mig i Mrg tidlig saa 
rider vi over Þverá og Mar
karfljót videre i Þorsmörk, 
det skulle være noget af
*12b
det smukkeste, der findes 
paa Island. Vi fulgtes 
ad hertil og Konen opvar
tede med Kaffe og Kager. 
Til Middag var der 2 nye 
Yngre Damer en ældre 
do og et Barn, det sidste 
hørte til en af de første og de 
rejste kl. 10 Til Hest. 
Melgrød med Kanel 
og Oksesteg og Kartofler. 
Jeg gik ud og tegnede 
og da jeg ikke kom ind 
til Kaffen kom Konen 
og bød paa Skyr og 
Rjoma da jeg var færdig. 
Det forbavsede mig 
ved aldeles ikke at ligne 
det vi fik i Ölfusá 
med Ingeniørerne. 
Dette var fortrinlig 
oplagt Mælk med 
Melis og tyk Fløde. 
Det maa altsaa kunne 
*13a
laves paa forskellig Maa
de. Kl. henad 11 gaar jeg 
i Seng. 
Inden jeg gik i Seng saa jeg 
en Strømand flyve op langs 
þverá.














det gør godt
Sedum = stenurt
63 m
Ingeniørerne. Med ombord på skibet ‘SS Island’ var 30 ingeniører, der var inviteret til at besøge den islandske ingeniørforening. I bladet Ingeniøren 1927, udgivet af Dansk Ingeniørforening, skriver redaktør Vilhelm Marstrand om rejsen. Johannes Larsen blev midlertidig medlem af Ingeniørforeningen og deltog i mange af arrangementerne og udflugterne, medens ingeniørerne var i Island. I Ingeniøren 1927 i referatet fra foreningsmødet d. 23. november 1927 står der: Formanden bød Kunstmaler Johannes Larsen Velkommen med Tak for hans Deltagelse i flere af Udflugterne på Island og alt det, han havde lært os om Fugle