Fynboerne
3. aug. 1927
Resumé
I anledning af 1.000 året for Altingets oprettelse tog forfatterne Gunnar Gunnarsson og Johannes V. Jensen initiativ til en nyoversættelse af De islandske Sagaer.
Dagbøgerne i 1927 er beskrivelser af natur, fugle og rejsen i Island fra 8 juni til 5.september 1927.
Rejsens formål er indsamling af materiale til illustrationer af de sagasteder og landskaber, hvor sagaernes handlinger udspillede sig.
Omkring 300 penne og tusch illustrationer blev resultatet af de to rejser i 1927 og 1930.
*29a
           3 August 
Lave Taageskyer om Mrg 
det klarer op fra Øst og ser 
ud til at blive fint Vejr. 
Mrg Kaffe og ½ Time 
efter spiser vi alle 6 
Sagosuppe kogt Forel med 
smeltet Smør og Kartofler og 
koldt Bord. Mælk. Kaffe 
Kager. Vinden springer om i 
V, og det smaaregner da vi 
rider ved 10 Tiden. Vi rider
over Kaldá over i Birkeskoven
og maa lidt efter stoppe 
for at trække Oljetøjet paa 
det bliver for fugtigt. Vi rider 
over en Aas og kommer 
ned paa en Eng hvor vi 
rider over en Jøkulselv Geitá 
og ca 100 Al fra den og lidt
højere i Terrænet passerer 
vi Hvítá der her løber Side 
om Side med den anden. 
Saa atter op paa en Aas
*29b
og vi kommer til Gaar
den Kalmanstunga en 
stor Gaard med end
nu større Tun end Húsa
fell og Slaamaskine og Høst
rive, den første jeg har set 
her. Gunlaugur skal tale med 
Manden, staar af og gaar 
ind og kommer lidt efter 
tilbage med en smuk ældre 
Mand, som inviterer os 
ind på Kaffe, god Kaffe
men Kagerne og Pandekagerne 
smagte lidt af Petroleum. 
G væltede Flødekanden paa den 
rene Dug, Manden gaar ud 
med den og der kommer nu en 
Pige ind med en ny 
nu med Mælk. 
Vi rider op over Kalmans
tunga langs en Kløft med 
en Bæk og ned paa den 
anden side i en stor b
red og lang Dal, Eng med 
*30a
en Aa Norðingafljót.
Engen afløses efter Haanden
af en Lavaslette og en god 
halv Time efter sidder 
vi af Hestene og er ved Ned
gangen til Surtshulen. 
Det regner og har regnet hele 
Tiden. Vi ser først paa 
Nedgangen, saa gaar vi et
 Stk hen og ser paa et rundt 
Hul i Lavaen ca. ¾ Al i Dia
meter der giver lidt Ovenlys 
til den forreste Del og et 
Stykke længere henne er 
Loftet styrtet ned i en 
Længde af ca 50 Al saa 
det er egentlig først her at
den egentlige Hule begyn
der, men fortsætter 
saa til Gengæld over 
en Kilometer under Jorden. 
Så kravler vi ned gen
nem Aabningen der er van
skelig at komme frem
*30b
paa Grund af nedstyr
tede Lavablokke navnlig 
paa den midterste mør
ke Del af den forreste Af
deling. Lidt efter at vi 
har passeret det aabne 
Parti er der i Mandshøjde
 baade til højre og venstre 
2 Huler der gaar  omtr
vinkelret paa den større 
her i den til højre som 
vi først gaar ind i vi 
har hver et Lys med
ligger en mængde Ben 
af Faar og Kreaturer alle 
flækkede, vi var inde ved 
Enden jeg tænker der er 
ca et Par 100 Al og lette 
at gaa i da Gulvet er 
plant næsten fri for 
store Sten. Saa over i den 
paa den anden Side 
som er den interessanteste
Her ligger mange flere Ben
*31a
og her er et Firkantet Rum 
 delt af med Meterhøje 
Sten der staar i 2 Rækker 
tværs over Hulen her er 
et Ildsted og Aske og 
Trækul paa Gulvet. 
Her levede efter Sagnet en 
Flok fredløse, de levede 
af Faar og Kreaturer som de 
stjal fra Bønderne og styr
tede ned i den aabne Del 
af Hulen hvor andre tog 
mod dem og slagtede dem. 
En søn fra Kalmanstunga 
sluttede sig til dem og levede 
et Aar med dem, forraadte dem 
saa til Bønderne 
der drog ud og slog dem 
ihjel undtagen en, der hed 
Eirík han undkom 
ved at løbe op paa Ei
ríksjøkul, men de naae
de at hugge den ene Fod 
af ham. Mange Aar efter
*31b
kom der en fremmed 
Kjøbmand med Træben 
sejlende til Borgarnes. 
Han solgte saa billigt 
at det rygtedes viden om, 
En Dag kom Bonden fra 
Kalmanstunga også om
bord, men ham tog Køb
manden i Nakken og bad 
de andre Kunder om at 
forsvinde, hvis de ville 
levende i Land. Saa 
sejlede han bort og in
gen har siden set hver
ken ham eller Bonden. 
Naa jeg sætter mig til at 
tegne dernede. finder en 
tør Sten og gaar ud fra 
at det ikke drypper der. 
Det drypper ellers overalt 
der inde og er væmmeligt 
koldt, Papiret bliver 
efter haanden fugtigt
Tuschen vil ikke tørre
*32a
og jeg fryser. G. henter 
Maden derned, det øsregner 
oppe og vi sætter os til at 
spise. Vi har haft Kaffe paa en 
Flaske og OT. har faaet 
Spritten med, saa vi kan 
lave Kaffepuns det var
mer og jeg gaar ned og tegner 
videre, men det vil ikke 
tørre og jeg maa til sidst tør
re den med WC Papir. 
Jeg vil ikke sige det blev nogen 
videre køn Tegning. 
Til Hest og hjemad, klip klap 
over Lavaen og sjip og sjask 
gennem Pløren. Da vi gør 
holdt på en Eng 
hvor der staar en af de 
Varder der markerer Vejen 
fra Reykjavik til Nordlan
det. siger OT at vi maa 
lave et Digt og putte i en 
Flaske og gemme i Varden 
det er en Islænders Pligt. 
32b
Saadan en varde hedder 
en Beinakelling)* (udtales 
Benakædling) og Verset 
hedder Beinakellingu
Verset ses paa sidste Side.
          - - - -
[Verset fra sidste side]
Ifir Hraunið óðum hjer
eins og stóð á vori 
i Eiríkshelli* ultum vjer
um í hverju spori.
        - - - - - 
)*Det er kun enkelte Varder der 
hedder saadan, I disse er stukket 
et Hesteben ind og det er Meningen 
at Verset skal puttes ind i Benet
         -------
Vi rider over Jøkulselven 
Norðlendingafljót og følger 
nu den anden Side af 
Dalen V paa, der løber en 
mindre Elv under Lien 
den er nu helt gulrød 
af Ler paa Gr. af Regnen. 
Næste Gang vi lader Hestene 
hvile, gaar vi et Stykke ind 
over Lavaen og G. viser os 
en anden Hule Viðgelmir. 
Den er adskillig smukkere 
*33a
og mere monumental end 
Surtshellir, også er Indgangen 
og det aabne Parti større 
og dybere, men da den ikke v
ides at have været beboet o
g ikke er nær saa lang er 
den ikke berømt. Noget efter 
kommer vi forbi en Gaard 
Hrafkelstaðir der ligger oppe 
i Lien, der er et par Hunde 
der gør og en Mand raaber, 
han kommer løbende 
ned ad Skraaningen med 
en rød Hest og 2 røde Hunde 
efter sig. 
G staar af Hesten trækker 
den ned ad Skrænten til Elven 
og rider over til Manden og 
kommer tilbage med den 
røde Hest, det er en der er 
efterladt af en Mand N 
fra og nu skal den hen 
til en anden Gaard, som 
Manden vil passere paa 
*33b
Hjemvejen. O.T. er imid
lertid forsvundet forude 
paa Jagt efter vore egne 
2 løse Heste, men vi 
finder ham hurtigt, 
kommer nu ind i Bir
keskov der varer lige 
til vi kommer til Gils
bakki en stor Gaard med 
Kirke, en af de 5 Kirker 
som Gunnlaugs Fader 
Séra Einar i Reykholt 
præker i dog ikke hver Søn
dag. Kl. er 10 vi faar 
Aftensmad og saa bliver 
den igen 11 inden vi 
kommer i Seng. 
Det har regnet hele Da
gen og nede i den fordøm
te Hule dryppede ustanse
ligt.












63 m
Gunnlaugur Briem Einarsson, teolog. Præstens søn i Reykholt. Døde 32 år gammel
0,47 m
63 m
31,5 m
Ólafur Túbal
Over lavaen her
som det var i foråret
i Eiríkshelli vil vi være
med i hvert skridt
Séra Einar. Pastor Einar Pálsson (1868-1951), præst i Reykholt 1908-1930