Menu

Fynboerne

1929-10-24

Afsender

Fritz Syberg

Dokumentindhold

Kunsthandler Hillingsøe vil komme hjem til Hans og se på billeder. Fritz Syberg sender prisoversigt. Hvis Hans er i tvivl, må Hillingsøe ringe eller skrive til Fritz Syberg.

Transskription

Pilegaarden 24-10-29

Kære lille Rulser.
Tak for Dit Brev, hvoraf jeg ser at Du har det godt og har havt en indbringende Fødselsdag. Jeg sender her et Brev og nogle Kritiker fra Besse som I kan more Jer med at læse. Her paa Stedet passerer ingenting, og det er godt det samme, intet Nyt er jo godt Nyt naar alt hidtil har gaaet vel. Vil Du sige til Hans at der kommer en af Dagene en Kunsthandler Hillingsøe og ser paa mine Billeder. Han købte i Sommer for 1500 Kr. og vil denne Gang købe noget mere, men han vil gærne se hvad jeg har staaende hos Hans. Der er dels Aquarellerne og dels alle mine Smaabilleder baade fra Søndermarken og Frederiksberg Have. Disse sidste koster fra 100 Kr. til 300, altsaa naar han køber "en bloc" faar han dem til en Gennemsnitspris paa 200. Noget lignende gælder for Aquarellerne, dog er Forskellen større der de koster fra 80 K. til 350 Kr. Gennemsnitten er altsaa ogsaa der 200 men det kommer jo an paa hvad han vælger ud. Han vil muligvis ogsaa have større Billeder - han er ikke bange for at købe Billeder til 2000 K. Men hvis Hans ikke er sikker paa hvad han skal forlange [det følgende indsat øverst s. 2, på hovedet] kan Hillingsøe jo skrive eller telefonere til mig. Ha et nu godt [det følgende indsat øverst s. 1, på hovedet] Hils Hans og Ulla og lille Kjesser mange Gange. Et Kys fra Far.

Omtalte genstande

Fritz Sybergs små billeder fra Søndermarken og Frederiksberg Have. Disse kendes ikke umiddelbart

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Eftersom brevet er underskrevet "Far", må det være stilet til et af Fritz Sybergs børn. Kælenavnet Rulser kendes ikke umiddelbart fra andet Syberg-materiale. Hans og Johanne er omtalt i brevet. Clara var død i 1929. Den eneste af de resterende, der havde fødselsdag i oktober, var Anna Louise/Rabbe. Man må formode, at hun opholdt sig hos Hans og Ulla Syberg, eftersom Fritz beder hende hilse dem.

Pilegaarden

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A 120, No. 2, 1239

Nej

Boet efter Peter von Syberg