Menu

Fynboerne

1935-05-09

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Hans har misforstået noget. Fritz Syberg har givet Hans og Lars/Sakker ca. samme beløb i forbindelse med overdragelse af fabrikken. Deres søskende har ikke fået penge udover i julegave. Ernst/Rille er ved at få succes som maler, Franz/Trylle har sin løn, og Johanne/Besse har ikke fået penge af Fritz, siden hun giftede sig.
Fritz Syberg håber, at fabrikken kommer til at køre, og han beundrer, at Hans og Lars har lagt så meget energi i foretagendet, men hvis fabrikken skaber splid mellem hans børn, vil han ønske, at den går rabundus.

Transskription

Pilegaarden Kjerteminde
9-5-35

Kære Hans
Besse har faaet et Brev fra Dig hvoraf Du ["Du" overstreget] jeg ser at Du paa et Punkt svæver i en stor Misforstaaelse, nemlig med Hensyn til at Besse, Trylle og Rille skulde have faaet udbetalt Pengebeløb af lignende Størrelse som Du og Sakker har faaet til Fabriken; [kommaet i ";" overstreget] men ["men" overstreget] Det passer ikke. Sakker har i den Tid han har drevet Fabriken nøjagtig faaet samme Beløb udbetalt som Du, jeg kan desværre ikke huske hvormeget I hver har faaet, men jeg har søgt at være retfærdig imellem Jeg ["Jeg" overstreget] Jer og ingen Hensyn taget til at Sakker sad smaat i det. Han fik et Startbeløb paa 2000 Kr. saavidt jeg husker, som Du ikke fik Del i, til Gengæld fik han kun 1000 Kr. i Julegave det Aar alle I andre - Du med - fik 2000. Kr. saa han har havt den Fordel at faa 1000 Kr mere end Du i den Tid ["Tid" indsat over linjen] han havt med Fabriken at gøre. At Besse, Rille og Trylle skulde have faaet udbetalt lignende Beløb som Du og Sakker har faaet, - jeg er nær ved at sige til den skidt Fabrik - er en fuldstændig fejl Tanke. Besse har overhovedet intet modtaget af mig siden sit Giftermaal med Giersing, naar undtages de 2000 Kr hun ligesom i Andre, med Undtagelse af Sakker fik i Julegave for et Par Aar siden. Rille og Rabbe har jeg hidtil (indtil Rille blev cand jur) betragtet som mindreaarige. Trylle tjener jo sin Løn og har i sidste Aar havt en Legatindtægt der hvert Fald er over 1000 Kr. Rille begynder at sælge og da han slaar an som Maler bekymrer jeg mig ikke saa meget for ham.
Men for at [et overstreget bogstav] slutte med Begyndelsen:
Sakker er saa meget yngre end Du saa de 1000 Kr. han har faaet mere end Du maa kunne gaa paa hans Mindreaarighed.
Naar jeg sagde "skidt Fabrik" skal Du ikke tage det alvorlig, jeg ser gærne at den Fabrik gaar og vil være meget ked hvis Sakker skulde faa i Sinde at opgive den. Jeg synes blot at den maa volde saa mange Spl ["Spl" overstreget] Spekulationer og Bryderier og Slid saa jeg beundrer at han bliver ved den og jeg beundrer ogsaa at Du havde Heroisme nok til at slide med den i de Aar Du havde den; den bliver, som jeg ["jeg" overstreget] før sagt, næppe andet end et Foretagende der med Slid og Slæb kan de ["de" overstreget] føde sin Mand til Husbehov. Hidtil har Du altsaa faaet ligesaa meget i Pengebeløb for Fabriken som Sakker, hvad de Andre har faaet er nogenlunde det samme som Du fik da Du var i samme Alder som dem (Penge var lidt mere værd den Gang) undtagen Besse, som absolut intet ar faaet andet end sin Mødrenearv og saa den omtalte Julegave paa 2000 Kr. Jeg synes I skulde enes uden Bitterhed om det Spørgsmaal, kan I ikke det maatte [det følgende skrevet lodret langs arkets højre kant] ærlig talt Fabriken hellere gaa rabundus. Dens eneste Værdi er kunstnerisk, men selv Guld kan købs for dyrt. [Det følgende skrevet øverst på s. 2, på hovedet:] Mange Hilsener fra Far. Hils Ulla og Børnene
Far.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Hans Syberg og Grete Jensen etablerede virksomheden Hans og Grete-Keramik. Lars/Sakker Syberg overtog den i 1934, flyttede den til Tåstrup og udvidede den.
Franz/Trylle Syberg fik Raben-Levetzaus Legat.

Pilegården Kerteminde

Gårdens og byens navn er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A120, Lb. 2, 1279

Nej

Boet efter Peter von Syberg