Menu

Personer

Susanne Lindberg

SL-H var datter af en valgmenighedspræst i Kerteminde, Niels Lindberg (1829-86) og dennes kone Clara Cathrine, f. Monrad (1838-1922). Hun var veninde med Johannes Larsens søster, Marie Larsen. Efter mandens død flyttede enkefru Clara Lindberg og hendes børn fra Kerteminde til Gammel Kongevej på Frederiksberg. SL-H gik en tid på kunstskoler i København. Marie Larsen var en tid i huset hos familien - formodentlig i 1896.
Susanne Lindberg opretholdt ikke kontakten med Marie Larsen, efter at hun selv havde stiftet familie.
SL-H var aktiv cykelrytter i nogle år, kraftigt støttet af sin forlovede. Hun satte endog som 17årig verdensrekord ved at cykle 1000 km på 54 timer og 18 minutter og fik guldmedalje for det. SL-H opgav sin karriere da hun i 1899 blev gift med Charles Oluf Steffen Hansen (1899-1930), kaldet Chas. De slog deres efternavne sammen til Lindberg-Hansen. Parret boede i Dragør først på Strandlinien og derefter i Villa Fyrbakken, som de selv fik opført.
De fik følgende børn:
Steffen 1900
Jacob Christian 1901
Jørgen 1904
Vibeke 1906
Kirsten 1906
Johannes 1912
Werner
SL-H havde som ung drømt om at blive kunstner, men opgivet det. Efter fødslen af tvillingerne Vibeke og Kirsten flyttede hun til København og begyndte igen at male. Hun var i øvrigt stolt af med sit eget eksempel at kunne modbevise en i tiden almindelig teori om, at kvinder blev sterile af at cykle.
Alhed Larsen (f. Warberg) skrev 14/8 1896 til Johannes Larsen, som var i Sverige, at Peter Hansen og frk. Lindberg ville komme til Sverige.

Referencer

Birgit Bjerre: Marie - uundværlig husholderske i to kunstnerhjem. Østfyns Museer 2012
Dansk Kvindebiografisk Leksikon Rosinante Forlag, København 2001
Vibeke Birkelund, Hanne Bacher Bendsen og Tina Høegh Nielsen: Familien Lindberg-Hansen - sporten, familien og Dragør. Kikkenborgen 2019 s. 20-25
Jørgen Beyerholm: Da præstens datter satte verdensrekord. Dansk Bicycle Club's Historie, 1941

Fakta

Susanne Lindberg, g. Lindberg-Hansen

5. nov. 1871 - 9. marts 1934

Cykelrytter

dansk