Menu

Personer

Sophus Meier

SSM blev døbt Meier med i. Han var svoger til Jeppe Andreas Larsen (Johannes Larsens far), eftersom han var gift med Larsens søster Sophie Kirstine f. Larsen.
SSM og Sophie Meyer fik følgende børn:
Lars Otto Meyer (24/9 1870-6/11 1870)
Otto Larsen Meyer (21/8 1873-6/9 1972).
Marie Meyer (30/11 1875-21/91963).
Augusta Cathrine Meyer (28/7 1878-29/9 1960).
Erhard Meyer (8/1 1881-7/3 1969)
Meyers boede fra omkring 1881 på Vilhelminevej 3 på Feden i Kerteminde til leje i en ejendom ejet af I.A. Larsen.
Siden byggede SSM selv en villa til familien på samme vej.
I de unge år var SSM underkorporal ved slaget ved Dybbøl, 1864, og han fik erindringsmedalje.
SSM byggede bl.a. Kerteminde Højskole og Håndværkerstiftelsen i Kerteminde. Han var også involveret i byggeriet af Alhed og Johannes Larsens villa på Møllebakken i Kerteminde.
I marts 1914 holdt Håndværkerforeningen i Kerteminde en fest til ære for SSM. Alhed Larsen, hendes mor (Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, 1914-03-17) og Alheds søster, Christine, deltog i festen. Johannes Larsen var i Henne Kirkeby/ved Filsø, så han var ikke med.
I 1922 havde SSM mesterjubilæum. Han kom som 90årig, i 1930, på alderdomshjem.
I.A. Larsens søster Kathrine (Faster Kathrine, Faster Thrine) boede i 25 år hos sin svoger, SSM.

Referencer

Jes Gynther Sørensen: Slægtsforskning vedrørende I.A. Larsen. Uudgivet materiale. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Slægtsforskning ved Søren Meyer, barnebarn af Caja og Erhard Meyer. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Om Otto Larsen Meyer: Weilbachs Kunstnerleksikon
SMs gravsten på Kerteminde Assistenskirkegård (set okt. 2023)

Fakta

Sophus Severin Meyer

Meier, Mix, onkel Mix, Mex

22. april 1840- 18. aug. 1936

Murermester

Da