Menu

Personer

Elisa Peter Hansen

EPH (f. Elisa Nikoline Schoubye) var datter af købmand Jens Sehestedt S. og Eva Kirstine Nielsen. Hun blev gift første gang med ingeniør Ludvig Conrad Neckelmann (1852-1922), med hvem hun fik to døtre, Marie Neckelmann (Kylle) (1882-1975) og Elisabeth Neckelmann (Sisse) (1884-1956). Peter Hansen malede i 1889 et dobbeltportræt af børnene. Senere blev Elise skilt fra ingeniør Neckelmann og hun og Peter Hansen blev gift i oktober 1898. Sammen fik de to døtre. Den først blev født i 1899 under deres ophold i Italien. Datteren fik navnet Elena Italia, men blev i øvrigt kaldt Bimse. Bimse blev gift med Alhed og Johannes Larsens søn Johan.
Peter Hansen og Elise fik i 1906 endnu en datter, Anna Margrethe (Grete). Hun blev gift med Else og Johannes V. Jensens søn, Jens, og hun stiftede sammen med Hans Syberg virksomheden Hans og Grete Keramik i Hans Sybergs hjem på Frederiksberg.
Som det fremgår af en del af brevene, tog Elise aktivt del i arbejdet med udstillinger og salg af Peter Hansens billeder. Elise og børnene boede fortrinsvis i København, også efter at Peter Hansen flyttede tilbage til Faaborg og overtog faderens ejendom.

Elise og Peter H var gift til Peter Hansens død.

Referencer

Zahle, Grete: Peter Hansen, hans liv og arbejde, Faaborg 1984.
Alhed Maria Larsen: Grete Jensen. Keramiker 1906-1935. Johannes Larsen Museet 2018

Fakta

Elisa Peter Hansen f. Schoubye

Elise Neckelmann, Elise Hansen, Elis, Mosser, Mos

1862-1948

Folkeskolelærer

Danmark