Menu

Fynboerne

1912-06-22

Afsender

Anna Syberg

Dokumentindhold

Anna Syberg skriver et langt brev til Christine Rasmussen om familiens dagligdag i Pisa i Italien.

Transskription

Pisa 22/6 - 1912

Kære Fru Rasmussen

Iaar kommer jeg vist for sent med min Lykønskning til Musæets Fødselsdag, jeg er bange for, at Brevet ikke kan naa til Faaborg paa 2 Døgn. Men selv om den er en Dag forsinket, Lykønskningen, er den lige velment. Fødselsdagsbarnet har det vel fremdeles godt og trives vel.

I Deres elskværdige og kærkomne Brev fra Nytaarstid, talte De om en Midsommerfest, vist nok i Bankerne, ja , det er jo kedelig, at vi ikke kan være med i Aar, vi vil alle mindes Indvielsesfesten som en af vore smukkeste Oplevelser.

Vi er nu i Færd med at forlade Pisa og flytte til Marina'en, hvor vi glæder os til at pjaske i Havet i 4 Maaneder - saalænge har Skolerne Sommerferie her til Lands. Børnene er syge af Længsel efter Hav, især de smaa kniber det for. Nu er de iøvrigt saa igaaede med de indfødte, saa det vist bliver svært for dem engang at forlade Pisa, de smaa har erobret Piazza'en, hvor de opholder sig al den Tid de ikke er i Skole i vild Leg med italiener Ungdommen. De store Børn har Deres Venner og Veninder ogsaa. det kan nok være, det har hjulpen paa Sproget, som de nu alle taler og skriver udmærket. De er alle løbne vældig i Vejret, jeg tror det er den megen Sol. Besse, vores ældste Datter, der er 16 Aar, betragtes som en stor Skønhed, hun har mange Tilbedere, hvad der giver Anledning til mange kostelige Oplevelser. En af dem, en Officeresspire kommer her i Huset, han er meget livlig og elskværdig og arrangerer en Mængde Cykelture for Besse, Clara, Hans, og ham selv til Pisa's dejlige Omegn. Saa morer de sig dejligt og Besse tager sig ikke Tilbedelsen saa alvorligt, saa vi behøver at være bange for, at hun skulde blive hængende her i Pisa.

Vi har iøvrigt været hjemsøgt af Pisas Honoratiores i den sidste Tid. Vi fik en Dag Besøg af en tysk Dame, der fra en Nordmand havde faaet at vide, at en af "de udmærkede Danske Malere" opholdt sig her i Pisa. Hun kom nu som Interviewer fra Bladene. Da hun saa havde skrevet 2 Spalter Lyrik om os og Billederne kom altsaa Honoratiores for at se dem - det var en skrækkelig Virkning. Saa skulde jeg hver Eftermiddag sidde fint klædt paa og i et fint poleret Hus og tage imod, og det var jeg virkelig ikke vant til (ingen af Delene: særlig det polerede Hus var mig en skrækkelig Gene). Vi var blevne saa demoraliserede med Hensyn til huslig Orden, fordi vi vidste at aldrig nogen Mors Sjæl uden os selv bankede paa vor Dør. Naa, men nu er det overstaaet, vi har atter Ro, og jeg kan paany lade min Pige staa for Husstyrelsen, det er umaadelig behageligt.

Naar jeg tænker fra vores einfache Husholdning her, hvor vi fuldstændig indretter os efter Pigens Talenter eller maaske rettere: Mangel paa samme og til Deres store Hus, saa slaar min Hjerne en Koldbøtte af Skræk. Jeg kan slet ikke begribe, hvordan De bærer Dem ad med at faa alting til virke saa udmærket, De maa vist være i Besiddelse af "Administrationstalent" er det ikke saadan det hedder.

Vi ved fra Danske Aviser at her var Cyclon i sidste Uge, vi har derfor modtaget Forespørgsler om vi og Aquarellerne var reddede. Vi havde det rigtig gemytligt, troede det var et ganske almindeligt Tordenvejr. Pigen kom skælvende ind i Stuen, mumlende Bønner og slaaende Kors i det uendelige. Hun er ellers ikke stærkt religiøs, Saa Børnene fik Krampelatter over hende. Regnen styrtede ned, saa Gaden blev til en rivende Flod, Børnene var henrykte og syntes det smagte af Danmark. Fritz malede som sædvanligt i campo santo, det eneste der generede ham var Skraldene, der lød saa stærke dér, at han frygtede hans Trommeheinder skulde springe. Ja nu blot en Hilsen til Dem og Deres Mand og Børn, og hvis De ved Lejlighed vilde fortælle os lidt om, hvordan De har det allesammen og lidt om Musæet og om Festen, saa vilde det være umaadelig kærkomment. Mange Hilsener
Deres hengivne Anna Syberg

[tilføjet på tværs på første side:] Min Mand sender mange Hilsener

Fakta

PDF
Brev

Dateringen fremgår af brevet

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 29