Menu

Fynboerne

1896-08-10

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen misunder Alhed, at hun kan få øl på Langeland, for det kan han ikke i Småland.
Peter Hansen har meldt sin ankomst til Höljeryd. Han kunne ikke låne Fritz Sybergs bøsse, men Larsen har taget med til ham. Peter Hansen skulle til gengæld have haft Akvavit med.
Johannes Larsen har plukket lineaer og sender Alhed Warberg en.

Transskription

[En presset linea indsat på venstresiden]

Høljeryd 10 August 1896.

Kæreste Alhed!
Mange tak for Deres Brev, som laa her i Gaar da jeg kom hjem fra Jagt, jeg havde ingen Ting faaet og var meget tørstig og da jeg strax satte mig til at læse Brevet og læste om det gamle Øl paa Langeland kunde jeg ikke andet end misunde Dem det, Øl gives der nemlig ikke her paa Egnen i det mindste har jeg aldrig set det. Derimod kan vi nok komme i Vandet men ikke i Havet. Samtidig med deres Brev var der et fra Peter, hvori han fortæller at han kommer Fredag altsaa i Dag, hvad der [ordet indsat over linjen] er lidt for tidlig da vi ikke har naaet at fortælle ham at vi har taget baade Bøsse og Ammunition med til ham, han beklager sig nemlig i Brevet over at han ikke maa laane Baronens og hans egen er vist ikke færdig, desuden havde vi tænkt at han til Gengæld skulde have taget en Flaske Aquavit med, og alt det naar vi ikke at faa ham gjort begribeligt, da der om lidt skal Vogn til Stationen for at hente ham, med det samme benytter jeg Lejligheden og sender dette Brev af Sted. Jeg var ude i Formiddags paa Jagt og fik kun en Bekkasin, paa Vejen hjem plukkede jeg et Par Linea som blomstrede, det er ellers efter den Tid nu. Jeg sender Dem en hermed. Jeg maa lukke nu da Brevet ellers ikke kommer af sted. Mange Hilsner fra Deres hengivne

Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alhed Warberg er hos sin onkel Max på Langeland

Höljeryd
Peter Hansen
Fritz Syberg

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien