Menu

Fynboerne

1913-04-23

Dokumentindhold

Hans og Johanne/Besse sidder i en dejlig skov. Der er ingen røvere; men et par, der spurgte, hvad cyklerne har kostet. De to måtte gå til Franzenfeste, hvor de fik et hotelværelæse, men ingen mad. Potten var ikke tømt, og der var sovekammerdunst, væggelus og lus. Hans' cykel er meget elendig, men den skal holde til grænsen.
Ved Brennerpasset er der sne, en brusende flod og blomstrende krokus.

Transskription

[Håndskrevet i adressefeltet:]
Sybergs
Via S Lucia 1
Pisa
Italia

[Håndskrevet i tekstfeltet s. 1:]
23/4 - 13

Kære Allesammen.
Vi sidder i en Skov og drikker "Kaffe" af en dejlig Bæk og spiser Ostemad til det er en dejlig Fyrreskov med enkelte Birke ved Vandløbene, og her er ingen Røver i denne dejlige Skov undtagen et Par vi mødte i Aftes da vi kom gaaende til Franzenfeste hvor vi var i Nat de spurgte om hvad Cyklerne havde kostet men [s. 2] mente saa alligevel at det ikke kunde betale sig at myrde os. Vi skal se hvor langt vi kan naa i Dag. Mange Hilsener Hans
Kære Allesammen. Vi har nu taget Afsked med vores søde Rejsefæller. - -

Vi kom altsaa gaaende til Franzenfeste hvor vi fik et Værelse til 1,60 Kr det var rigtig godt, hvis bare Potten havde været slaaet ud og Sovekammerdunsten mindre kraftig, naa, vi spiste en glimrende Aftensmad den bestod af 2 Glas Vand og lagde os med alt Tøjet paa og snorksov, det var forresten rent overflødigt for jeg tror ikke vi kan blive mere bidt af Væggelus og rigtige Lus end vi allerede er. Hanses Cycle ligner en lidende Hospitalslem saa indbunden er den, den skal jo holde til Grænsen hvor vi haaber at faa vores Penge igen. Mange Kys fra Besse - i dette Øjeblik kom den Tysker som har været i Danmark forbi

Kl 1.10 Brennerpasset
Vi er heldige naaet herop langs en brusende Bjergstrøm og i mellem Millioner af blomstrende Krokus, her ligger en to tre Snedriver som vi slaas med. Mange Hilsner fra Hans Hils Svenden og sig at jeg skriver naar jeg faar Raad. - -
Hils alle i Pisa.

Fakta

PDF
Brevkort

Da

Datoen er skrevet på kortet

Hans og Johanne/Besse (g. Giersing) Syberg cyklede i 1913 fra Pisa til Kerteminde i forbindelse med, at Syberg-familien flyttede hjem til Danmark efter tre år i Italien.
Det vides ikke, hvem Svenden er.

Brennerpasset

Stednavnet er skrevet på kortet

Pisa, Via S Lucia

Adressen er skrevet i adressefeltet

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A3426, Lb. 3, 007

Nej

Boet efter Peter von Syberg