Menu

Fynboerne

1907-11-10

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Anna Syberg

Dokumentindhold

Fritz skriver, at han har solgt adskillige billeder. Han kommer nok hjem tirsdag eller onsdag. Der er nu solgt for 2900 Kr.

Transskription

[Med blyant påskrevet] 11-11-1901

Kære Høns.

Idag har jeg en glædelig Nyhed. Sloman har købt ”på Landet” for 1200 og Vogt=Møller Rugen med Solpletter for 300 Kr. Igår gik der slet intet, men i forgårs gik der foruden de to Aquareller med Besse, som jeg har skrevet om til Dig: en med Besse (på Højkant) 125 (tror jeg) og den med Hans stående på Stenen (Studie til det store Billede) som egentlig var Din og derfor sat til 350 Kr. – gik til fuld Pris. Jeg tror nok jeg kommer hjem Tirsdag eller Onsdag. Vi er nået til 2900 Kr. nu. Det går da opad. Mange Hilsener fra Din hengivne Fritz.

Lille Peter Hertz kom og trykkede mig i Hånden med de Ord ”hvor det dog er en dejlig Udstilling De har.

Omtalte genstande

Fritz Syberg, "På landet", ikke, nærmere identificeret, solgt til Slomann 1907
Fritz Syberg, "Rugen med solpletter", ikke nærmere identificeret
Fritz Syberg, 3 akvareller med Besse, ikke nærmere identificeret
Fritz Syberg, Hans stående på en sten, ikke nærmere identificeret

Fakta

PDF
Brev

Datoen er foretaget på grundlag af poststemplet. Årstallet er dog noget uklart, men det ser ud til at være 1907. Der er tidligere i blyant tilføjet datoen 11.11.01 formentlig ud fra en fejllæsning af poststemplet.

København
Kerteminde

Fru Anna Syberg
Kjerteminde

Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Fritz til Anna i tiden 27/7 1893 til 16/10 1904.