Fynboerne
2. aug. 1927
Resumé
I anledning af 1.000 året for Altingets oprettelse tog forfatterne Gunnar Gunnarsson og Johannes V. Jensen initiativ til en nyoversættelse af De islandske Sagaer.
Dagbøgerne i 1927 er beskrivelser af natur, fugle og rejsen i Island fra 8 juni til 5.september 1927.
Rejsens formål er indsamling af materiale til illustrationer af de sagasteder og landskaber, hvor sagaernes handlinger udspillede sig.
Omkring 300 penne og tusch illustrationer blev resultatet af de to rejser i 1927 og 1930.
*25a
           2 Aug.   Reykholt.
Op kl. 7. Tegner Skrifla og Dynkur 
mod solen. Jeg sidder på Kirke
gaardsdiget og tegner, der er en 
ung Vindrossel nogle Engpiber
en af de sidste kommer og sætter 
sig paa min Skulder. 
Tegner bag efter Snorrelaug. 
Det er en sen Tegning den varer 
henved 4 Timer og jeg spiser 
alene en Time efter de andre
Fedekalvssteg og brunede Kartofler 
            Skyr og tyk Fløde. 
Vi rider i Eftermidg. Præstens Søn 
der er student følger med. 
Jeg husker ikke hvad Grd hedder 
hvor vi skal overnatte men 
det er Meningen at tage derfra 
i Mrg tidlig til Surtshulen og der 
fra til Gilsbakki. 
Den største af de 2 hede Kilder 
Her ved Grd. Skrifla, den der le
verer Vand til Snorrelaug har 
de spærret inde i et støbt 
*25b
Cem\en/thus med Sikkerhedsventiler 
oven i og Afløb for Vandet paa 
Siden, den pruster og hvæser som 
en Dampmaskine og leverer Vand 
til Husholdningen. Den mindre 
Dynkur ved siden af er mor
som, den flytter sig en Gang i
mellem, der ses nogle af de 
gamle Huller i Engen ved Siden 
af den. Der er skaldet Lerjord 
i ca en m. Bredde omkring 
den fordi det kogende Vand 
dræber Græsset. Den hedder 
Dynkur ,fordi det dunker 
i den før hvert Udbrud. 
Vandet er stille, saa hører man 
nogle Dunk og der kommer 
så nogle Luftblærer op 
lidt efter en stor Blære der 
bliver til en Ring,som af 
Cigarrøg inden den naar 
Overfladen og stænker lidt 
det gentager sig et Par Gange 
saa sprudler den op ca en 
Al højt og bredt en 2-3 Gange
*26a
og saa holder den op til Vandet 
er stille for strax at begynde 
igen. Det staar med Tordenbyger 
i Dg og har tordnet nogle Gan
ge, men det holder sig N for os
Ved 3½ tiden faar vi dog en stærk 
Byge men det klarer atter op. 
Henad 6 rider vi og Studenten 
med en Pakhest og en løs Hest 
op gennem Reykholt Dalen
De to løse Heste løber foran 
og forsøger hvert Øjeblik at 
bryde ud og rende hjem, saa 
Præstesønnen har nok at gøre 
med at jage dem paa 
rette vej. Vi rider paa den 
sydlige Skraaning med 
Hvitá paa venstre Side. 
Spover og Flokke af Hjeler. 
Vi hviler udenfor Tunet ved en 
Grd og Gunnlaugur, det er Præstesøn
nen, gaar op til Grdn, han 
skal hjem og kjøbe Cigaretter
siger O.T. Da vi har redet et 
Stk videre ser jeg blandt nogle 
*26b
Hjejler et Par unge Fugle let 
kendelige på deres friske farver 
og hvide Bag, lidt efter løber en 
stor Spoveunge fra Vejen ind 
paa Myrene, jeg red efter den 
og det viser sig at den kan flyve 
et Stykke. I nærheden af Stori-Ás 
letter et Par Krikænder fra Engen 
og længere henne ligger der i 
noget Vand til højre fra Vejen 
et Kuld Graaænder der letter 
da vi kommer hen til dem
For lidt siden, da vi red over 
Græssletten løb der en Rype
kylling bort fra Vejen, den 
red jeg også efter og fik den 
til at lette, mærkeligt nok saa 
vi ikke flere. 
Ud for St Ás kom i ind i en stor 
Byge og stod af og trak i Oljetøjet. 
Dalen snævrer sig nu mere 
og mere ind og tilsidst 
bliver den til en Kløft hvori 
Hvítá rinder. Vi rider saa 
op over nogle Aase med
*27a
Birkeskov. Regnen er hørt op og 
der er vidtstrakte Birkeskove paa 
begge sider af Aaen. Der dufter 
krydret og sødt og stærkt efter 
Regnen. Ved et Kær sætter 
vi Hestene og gaar hen til et 
Vandfald, Barnafoss hvor 
Hvítá falder ned gennem en 
meget smal Køft, der i Old
tiden skal have haft en na
turlig Bro over sig , men som en 
Bonde i Nærheden brød ned 
efter at et Par Børn var faldet 
ned fra den, deraf Navnet, i 
Sagaerne hedder den Bjarnáfoss. 
Neden for Fossen løber Aaen 
i en Kløft, paa den anden 
Side bestaaende af Lava der
er en meget stor Lavamark 
og Væggen ned til Aaen er stejl
 paa Midten af den sprin
ger Hundredvis af Kilder 
frem, Side om Side, smaa 
Vandfald ned i Aaen 
paa en Strækning af en Km
*27b
eller to. Videre op over Aasen
stadig Birkeskov, oppe paa den 
har vi en vid Udsigt over 
Lavamarker og ovenfor dem 
ligger Gilsbakki med sine 
tre store Kløfter (Gil) deraf Nav
net. Ned igen og saa kom
mer vi til Húsafelldalen 
det er Húsafell der er vores 
Bestemmelsessted. En stor 
vid Dal med Húsafell 
paa den ene Side og Hvitá 
i Midten. Paa den anden 
Side Birkeskoven op ad 
Kalmanstungurs, Skraa
ninger. Mod V Gilsbakki 
og mod Øst Eiriksjökul og 
Strutur. Det er en stor 
Gaard med et vældigt 
Stort Tun og Slaamaskine
Ved Gaarden en gammel 
Kirkegaard, jeg skridter Tomten 
af Kirken af den er 6x10 Al 
ca, men Rummet har 
*28a
sikkert været mindre der ligger 
enkelte gl. Gravsten paa Tunen
og en over en [ulæselig] er rejst
op paa en 
Der kom 3 kønne sorte island
ske Hunde og tog mod os Gun
nlaugur gik ind og kom ud med 
den Besked, at vi nok kunde 
være der. Da jeg kom ind i Stuen 
sad der 3 Kontormænd fra 
Reykjavik der havde været i 
Surtshulen og skulde ride hjem 
næste Dag. De begyndte strax at 
pumpe mig, Islændere er meget 
nysgerrige. De talte alle 3 
flydende dansk, pæne Folk. 
Saa fik vi Aftensmad koldt 
Bord og Havregrød det 
sidste først og Kaffe. Der blev 
redt op til mig paa en 
Slagbænk i Dagligstuen og vi 
gik i Seng. Kl var bleven godt 
11. Der hænger Billeder af Byron 
Schiller og Goethe paa Væggen. 
*28b
Jeg er forbavset over saa 
godt jeg rider. Naar jeg kom
mer op paa en Hest, er 
det som, de 35 Aar er slet
tet ud, der er gaaet siden 
jeg var trænet i Ridning. 
Bonden i Kalmanstunga hol
der en Snes Geder. Vi rider 
forbi dem ude i Hraunet 
paa den anden Side Aaen 
det er store fine Dyr 
hvide paa Midten og sorte 
i begge Ender. 
[TEGNING]










0,63 m
Gunnlaugur Briem Einarsson, teolog. Præstens søn i Reykholt. Døde 32 år gammel
Ólafur Túbal
3,78 x 6,3 m