1924-03-28

Pilegaarden 28 – 3 – 24

Kære Joh. V. og Else

Da jeg sidst var hos Jer glemte jeg rent, at en af de Ting jeg vilde sige Dig var Tak for Dit smukke Digt om Dyrlægen altsaa Tak derfor – hvor er det morsomt at se Tegninger af En som ikke er professionel. Nu bagefter ved jeg godt Grunden hvorfor jeg glemte det. Jeg har al Tid været slem til at lade mig distrahere. Det var Synet af Else med Drengen paa Armen og derefter Synet af Dig da Du kom ind og rakte ham Haanden –
Ja I har paany oplevet Jer selv og det er den største Lykke der kan times os Mennesker, Livet er saa kort saa det ikke kan lade sig gøre alt for ofte, der er jo som bekendt sørget for at Træerne ikke skal vokse ind i Himlen. Jeg lovede Dig at se efter i Byrons Don Juan hvilken Vers Strofe [”Vers” overstreget. Ordet ”Strofe” indsat over linjen og ”t” i ”hvilket” ændret til ”n”] det var der fik mig til at tænke paa Thorvaldens Buste af B. der jo som bekendt var meget utilfreds med Ths Opfattelse af hans Person. Det er det femtesidste i 1ste Sang: ”hvad er da Ærens Maal” begynder Stroferne og efter en Klage over Kampen for at naa en Drøm der al Tid viger tilbage slutter den med at alle dine Anstrengelser gør ”vi os for, naar blege vi ligger der, og kan ej mere dyste, at faa et slet Portræt, en værre Byste.”

Hilsen til Jer alle fra Eders hengivne
Fritz Syberg
Hans og Ulla har faaet en Datter.

Landet ser mærkeligt ud, omtrent som efter en Oversvømmelse der er ved at synke igen og hvor kun alle Bakkedrag stikker Næsen op. Ikke en Knop ikke en Gækkelilje er at se, men der er dog Foraarstegn, i Gaar saa jeg en Vibe og i Aftes hørte jeg Vildgæssene højt tilvejrs.