Menu

Fynboerne

1937-03-01

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg er ikke rask. Han vil komme og se, hvad der er galt med Vera Fabricius Hansens billede.
Sybergs store billede må hvile til et andet år. Gudrun Rasmussen skal optræde på det.
Bestillingen fra Fru Kampmann lyder fristende, men Syberg ved ikke, om han magter at udføre opgaven.

Transskription

Pilegaarden Kjerteminde
1-3-37

Kære Hans
Ja jeg er selv ked over at det ikke gaar efter mine Planer, men jeg er ikke stærk i Øjeblikket skønt jeg synes at Sygdommen kulminerede i gaar. Men jeg kommer saasnart jeg kan ["saasnart jeg kan" indsat over linjen] en lille Tur over senere for at se hvad der er i Vejen med Fru Vera Fabricius Hansens Billede. Jeg tænker det er Madsen der som sædvanlig har sat for lidt Søm i. Mit store Lærred maa staa til et andet Aar. Jeg havde tænkt foreløbig at lægge Figuren om efter Frk Rasmussen, der jo hvert Fald er mørk, men i Dag er hun ogsaa gaaet hen og blevet syg. Hvad Bestillingen fra Fru Kampmann ("Fru Kampmann" indsat over linjen] angaar, da lyder den jo som saadan meget fristende. Men desværre er jeg saa sløj saa jeg ikke i Øjeblikket kan paatage mig det. Om jeg skal kunne senere paa Somren er jo ikke godt at sige. Bliver jeg rask vil jeg gærne især hvis jeg kan tage Frk Rasmussen og Bilen med derop.
Mange Hilsener fra Far
til Jer allesammen

Omtalte genstande

Fritz Syberg skriver, at han må gemme sit store lærred til et andet år. På dette skulle Frk. Rasmussen (senere Gudrun Syberg) optræde. Der er muligvis tale om billedet Mørke Foraarsdage (foto haves ikke).

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Det er uvist, om fru Kampmann er Johanne Kampmann eller en anden med samme efternavn.

Pilegaarden

Gårdens og byens navn er skrevet øverst på arket

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57

Nej

Boet efter Peter von Syberg