Menu

Fynboerne

1935-05-16

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Lars/Sakker kan ikke drive et foretagende som Hans og Grete-keramik. Hans skal have noget godtgørelse. Det er godt, at Hans og hans søskende har det fint sammen, men hvis der kommer større pengebeløb imellem dem, kan det gå galt. Fritz Syberg vil derfor gerne give Hans en sum i forbindelse med overdragelsen.
Ulla må ikke være vred over ordene om at finde en jøde. Syberg ville ønske, at der var mere jøde i Lars.
Syberg har travlt med blomstrende træer samt håndværkere i hjemmet.

Transskription

Pilegaarden 16 Maj

Kære Hans
Tak for Dit Brev som klarede en Del for mig, dog ikke alt. Jeg synes nemlig at Fabriksspørgsmaalet skal ordnes saaledes at Sakker ikke har andre Klausuler paa sig end Grete. Sakker kan ikke klare et Foretagende uden i den lille Stil. Du skal have saameget i Godtgørelse som Du synes Du vilde være tilfreds med af en Fremmed og det udreder jeg. Det kan ikke hjælpe noget at gøre gode Gærninger, naar man føler man gør sig selv Uret ved dem. I kommer jo godt ud af det allesammen i selskabelig Henseende, bliv ved med det. Jeg skrev i mit første Brev til dig at Dine Krav maatte Du [ulæseligt ord] med Penge og det mener jeg. og Du stille Fordring til skal staa tilsvarende imaginært) Krav, selv om det er nok saa beskedent, vil lave evig Ufred og Spetakler mellem Jer. Afstaa fra det og id ["id" overstreger] indvilg i _at tage mod en Sum Penge af mig som vi kan fastsætte i Forening naar jeg nu kommer over og ser paa Gravstenen. Tak Ulla for Brevet og sig at hun ingenlunde skal være fortørnet over "Jøden". Jeg vilde saamæn af Hjertet ønske at Sakker var Jøde.
Nu venter jeg at høre fra Dig naar Stenen er stillet op. Det haster ingenlunde. Dels har jeg nok at gøre med blomstrende Kirsebær og Kastanietræer, dels ligger vi i et forfærdeligt Roderi. Vi har begyndt at gøre et Værelse i Stand og det er nu endt med at vi har Haandværkere i _alle
Stuerne. Det ene trak det andet med sig.
Hils Ulla og Børnene mange Gange.
Mange Hilsener fra Far.

Fakta

PDF
Brev

Da

Øverst på første side er skrevet "16 Maj". Året er formodentlig 1935, for teksten er en fortsættelse af sagen om Hans og Grete-keramiks eventuelle overdragelse fra Hans til hans søskende Lars/Sakker og Johanne/Besse. Fritz Syberg skrev til Hans om dette emne 4. maj 1935.

Brevets indhold er en fortsættelse af diskussionen om overdragelse af Hans og Grete-keramik, som Fritz Syberg skrev om i et brev til Hans Syberg 4. maj 1935. I dette skrev Fritz Syberg blandt andet om, at Lars/Sakker måske ville kunne klare det forretningsmæssige, hvis han fik en jøde til at hjælpe med det. Ulla Syberg var jødisk, så ordene har faldet hende for brystet.
Det vides ikke, om ordene om de blomstrende træer refererer til malerier eller konkret til havens træer.

Pilegaarden

Gårdens navn er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57

Nej

Boet efter Peter von Syberg. Han var søn af Hans Syberg og dermed Anna og Fritz Sybergs barnebarn.