Fynboerne
1937-07-20
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Hans Syberg
Dokumentindhold
Fritz Syberg og Gudrun kommer om lørdagen hjem til Hans og Ulla. Syberg håber, at Hans kan køre ham til Kronprinsessegade i København, hvor han skal reparere et billede hos ejeren. Hvis det er krakeleret, må han tage det med til Hans' værksted. Syberg håber ikke, at dette er ubelejligt.
Transskription
Pilegaarden Kjerteminde
20-7-37
Kære Hans!
Paa Fredag d. 23. kommer Gudrun og jeg til Taastrup, og Lørdag Morgen (ikke alt for tidlig) kører vi ind og besøger Jer i Azaleavej 5. Jeg sender her et Brev fra Fru Vera Fabricius Hansen, Kronprinsessegade 6.
Hvis Du kan faa Tid Lørdag at køre mig derind vilde det passe udmærket Vi tager Grejer med i Bilen til at stramme Lærred og sømme det ordentlig fast med, saa kan det jo være at vi kan faa det i Orden med det samme. Er det derimod noget ved Farven, at den er krakeleret eller lignende saa maa jeg hellere tage det med hjem paa Dit Værksted og behandle det der. Nu faar vi se. Jeg haaber at det ikke falder Dig alt for ubelejligt, jeg vil nemlig gærne have det fra Haanden snarest mulig, saa jeg kan tage hjem igen senest Lørdag den 30. Og Fødselsdagen kommer jo imellem. Hils nu Ulla og Børnene og ha' det godt
Far.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på arket
Gårdens og byens navn er skrevet øverst på arket
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A 120, Lb. 2, 1287
Nej
Boet efter Peter von Syberg