Menu

Fynboerne

1922-09-25

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Hans Syberg

Dokumentindhold

Fritz Syberg er glad for, at Hans og Ulla har fundet sammen. Han husker tydeligt Ulla Levysohn. Og dejligt, at Hans kan følge Træmanden til Berlin.

Transskription

Pilegaarden 25-9-22

Kære Hans!
Det kan jeg virkelig godt lide, at Du og Ulla Levysohn fandt hinanden. Hjærtelig til Lykke, og hils hende mange Gange.
Jeg har kun set hende et Par Gange men har bevaret et meget tydeligt Indtryk af hende, den ene Gang var dan ["dan" overstreget] da hun sammen med Fru Heymann og Ville Klint var indenfor i Pilegaarden og den anden, eller rettere sagt første Gang, var mens hun endnu var mindreaarig, det var paa Østerbrogade sammen med sin Moder (og uden Ville Klint).
Det er rart at Du kan følge Træmanden til Berlin, det vil ogsaa jeg være meget glad ved. Det bliver altsaa en Gang først i Oktober.
Hilsen fra Far.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Hans Syberg og Ulla Levysohn blev gift.
Det vides ikke, hvem Træmanden var.

Pilegaarden

Gårdens navn er skrevet øverst på arket

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57

Nej

Boet efter Peter von Syberg, som var barnebarn af Anna og Fritz Syberg