Menu

Personer

Astrid Warberg-Goldschmidt

IAG var en yngre søster til Alhed Larsen (f. Warberg).
I barndommen blev IAG og hendes søskende hjemmeundervist af privatlærerinder. Da lillebror Andreas/Dede og søster Louise/Lugge var begyndt på latinskole og Marie Jørgensens Skole i Odense og boede på pensionat dér, sendte man lærerinden, Signe Jensen, bort, og storesøster Johanne/Junge underviste en tid IAG i hjemmet. Søsteren Thora og degnens yngste datter, Kristine, deltog en tid i undervisningen. Fagene var verdenshistorie, fristil, og sprog (ikke grammatik, men læsning af noveller). IAG var meget glad for undervisningen, som varede ca. halvandet år frem til, at hun skulle konfirmeres. De to søstre blev knyttet stærkt sammen. (Astrid Warbergs erindringer).
Konfirmationen fandt sted 3. okt. 1897 i Hillerslev Kirke. IAG havde i forvejen fået præstens datter, Marie Juul, til at fortælle, hvad faderen ville høre hende i.
Som 15årig fungerede IAG et år som lærerinde for Agnete (Nete) Amstrup på Ølstedgaard en times gang fra fødehjemmet Erikshaab. Agnete var barn af Christine Mackie f. Warberg og en svensk mand Leonhard Holst. Parret ville ikke giftes og Agnete blev adopteret af Louise og Niels Amstrup. IAG underviste pigen i gymnastik, fransk, læsning, skrivning og regning. Sommeren 1898 ønskede Louise Amstrup, at IAG skulle stoppe som lærerinde. (Astrid Warbergs erindringer).
Herefter kom IAG i huset hos Hempel Syberg, som efter sin kones død sammen med adoptivdatteren, Thora, (som var IAGs biologiske søster) var flyttet fra herregården Gelskov til Dronningsgade 1, Odense. Ret kort efter flyttede IAG med Hempel Syberg og hans datter til Haugstedgaard nær Fruens Bøge, Odense. Mens IAG boede hos Syberg, tog hun præliminæreksamen på "Kursus af 1878". Hun blev forlovet sidst i april 1899.
I foråret 1899 var Astrid med til at stifte Dragtreformforeningen, og hun blev formand for den. Samme forår fulgte hun et kursus ved Olav Schrøder på seminariet i Odense. Der var tale om et gymnastikkursus, for i tiden derefter var det planlagt, at hun skulle undervise i dette på sin hjemegn.
30. juli 1899 tog IAW sammen med Hempel Syberg og dennes adoptivdatter Thora/Tutte (IAGs biologiske søster) en måned til Carlsbad på kurophold. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog. S. 21 ff. Laura warberg til IAG 1899-08-21).
I sommeren 1900 var IAG forelsket i Johannes Larsens bror, Vilhelm/Klaks, som på dette tidspunkt arbejdede på Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Under en udflugt i hestevogn faldt sædet, hvorpå IAG og Astrid sad og kyssede hinanden af, og hun slog sig slemt. Resten af sommeren var IAG sengeliggende, og Vilhelm/Klaks kom jævnligt på besøg samt sendte blomster. Kæresteforholdet de to imellem sluttede dog. (Astrid Warberg: Min Livsbog s. 36f).
Da Alhed og Johannes Larsen ventede deres barn nummer to (født 1901), var IAG en tid i huset hos dem. Familien boede på daværende tidspunkt i Lille Kærbyhus i Kerteminde. Denne ombyggede gård var ejet af Johannes Larsens forældre. IAG fik som enepige 10 kr. om måneden i løn af Alhed og Johannes Larsen og 2 kr. oveni af sin far.
1. oktober 1901 begyndte IAG at tage prælimenæreksamen i Odense på "Kursus af 1878". Hun boede imens hos Hempel Syberg og hans adoptivdatter, Thora, (IAGs biologiske søster) på Haugstedgaard, Hunderupvej (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 43).
Sommeren 1902 var IAG, hendes søstre Johanne og Thora med Hempel Syberg på en rejse til Hamburg. Thora, Johanne og Hempel Syberg fortsatte derfra til Italien (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 47).
Da IAGS søster, Charlotte, blev gift, flyttede IAG ind i den lejlighed på Bülowsvej 38 i København, hvor Charlotte tidligere havde boet sammen med lillebroderen Frederik Andreas/Dede samt medicinstuderende Grethe Jørgensen. IAG skulle nu holde hus for Grethe Jørgensen og den nye beboer, Christine Larsen/Uglen (Johannes Larsens søster). Udover at føre hus for de to kvinder lavede IAG et arrangement med "middagsabonnement". En af stamgæsterne her var medicineren Peter Bichel (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 51).
IAG blev kæreste med denne Peter Bichel; de blev forlovet, og han var med hende på Erikshaab, hvor han også deltog i hendes storesøster, Christines, bryllup. Imidlertid mødte IAG Alfred Goldschmidt, og hun meddelte lige efter jul 1903 Peter, at hun gjorde forholdet forbi. Han blev lamslået, og hendes familie var forfærdede. (Astrid Warberg: mit Livs Bog s. 51ff, Laura Warberg til Astrid 1903-12-29). Peter Bichel fik siden praksis i Rynkeby nær Kerteminde sammen med sin kone, Grethe, f. Jørgensen.
1. nov. 1903 til januar 1904 var IAG sammen med Louise Michaëlis i huset hos Pauline og Heinrich Hirschsprung, og de tilbragte sammen den nævnte periode i Nervi i Italien, hvor Hirschsprung havde lejet et meget stort hus. Storesøster Christine og William Mackie besøgte hende der på deres bryllupsrejse (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 56ff).
Efter Italiensopholdet lejede IAG et møbleret værelse i Charlottenlund, men da hendes familie fandt det upassende, at hun boede alene, flyttede hun ind til sin mor på Sortedamsdosseringen. Her boede også hendes søster, Thora, som var blevet forlovet med Vilhelm Branner og snart skulle giftes. Alfred Goldschmidt kom lejlighedsvis på besøg, men Astrids lillebror, Frederik Andreas/Dede, og han kunne ikke sammen. IAG tilbragte så sommeren på Erikshaab, hvor hendes søster, Johanne/Junge nu var husholderske for Emil Otto Paludan. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 61).
IAG blev gift med Alfred Goldschmidt (f. 1878) ca. 4. maj 1904 ved borgerlig vielse. Bryllupsfesten blev holdt sammen med søsteren Thoras og hendes Vilhelm Branner i IAG og Thoras mors lejlighed på Sortedamsdosseringen. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 62). Thora og Vilhelm blev gift 27. maj og IAG og Alfred en uge senere, da der var vrøvl med papirarbejdet. Alfreds mor deltog som ortodoks jøde ikke i brylluppet, men efter vielsen spiste man frokost i deres lejlighed i Peder Schramsgade 19. Her deltog også IAGs søstre Louise og Johanne samt Louises mand og parrets nyfødte. (Astrid Warberg: Mit Livs Bog s. 62). Ægteparret Goldschmidt boede først på Rosenvej 2, 3. sal, Charlottenlund og derefter i Malmö. De fik to børn: Ina Margrethe Goldschmidt (f. 17. september 1905. Kaldenavn: Sjums) og Hans Adam Goldschmidt (Adam, f. ca. 25. oktober 1906). Efter det første barns fødsel fik Dis barselsfeber (fremgår af breve fra Dis, som ikke er lagt i databasen. Brevene findes på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv).
Adam blev civilingeniør og boede i Stockholm. Ina blev gift med forfatteren Peter P. Rohde. Hun har skrevet en selvbiografisk bog, hvori hun bla. fortæller, at Alfred Goldschmidt ikke var hendes biologiske far, men det var læge i Rynkeby Peter Bichel derimod.
IAG og Alfred Goldschmidt blev skilt i 1914. "Jeg holdt det svenske ægteskab ud, saa længe jeg evnede. Men en dag gik jeg og skilsmissen fulgte" udtalte IAG i et interview i Berlingske Tidende 1959.
I 1916 boede IAG på Rolfsvej 14, 4. sal, Frederiksberg. I marts dette år havde IAG en abort. Om den var spontan eller provokeret vides ikke.
Gift anden gang - formodentlig i 1916 - med Jørgen Schou (kaldet Buf og søn af Karl og Marie Schou). Jørgen var 19 år og IAG 34, da de blev kærester. Parret fik et barn: Janna Birgitte Warberg Schou (3/7 1917-6/3 1999, kaldet Nusset). "og en dag gik Jannas far fra mig" - IAG i Erindringer, "Mit Livs Bog", som findes i upubliceret udgave på Kerteminde Egns- og Byhistoriske arkiv.
I 1925 udgav IAG "Den Synske". Hun skrev desuden i en årrække artikler til tidskriftet Øjeblikket (Astrid Warberg-Müller: Enepige hos Johannes Larsen).
Gift tredje gang 29. sept. 1929 (Slægtsforskningsmateriale, Warberg-familien) med sognefoged Axel Müller. De nåede at være sammen i over 25 år, før han døde. Han var antisemit, hvilket udgjorde et problem, da IAGs datter, Janna, i 1936 blev kæreste med en tysk jøde. (Janna af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson. file:///C:/Users/mlii/Downloads/bflner,+RB+18+Vilhj%C3%A1lmsson_34-41.pdf )
IAG boede stadig i 1926 på Rolfsvej 17, 4. sal. Hun og datteren havde adgang til en have ved Hareskoven, og her dyrkede de grøntsager samt blomster og fik opført et lille træhus kaldet Thopedeaborg (som Warberg-børnenes legehus ved barndomshjemmet Erikshaab).
I 1952 boede Astrid på Bakkevej 12, Hareskov Station.
I flere breve bliver det antydet, at IAG havde et problematisk forhold til flere personer i familien. I et brev fra d. 18.9 1962 fortalte IAG hvordan hun, i 27 år, var udelukket fra at komme i søsteren Louise Brønsteds hjem. Kort efter Louises mands død, blev AIG inviteret på besøg.
I 1970 flyttede Astrid ind på plejehjemmet Ryetbo i Vanløse (brev fra Jørgen Brandstrup til Johanne Larsen 1970-01-28. Ikke i databasen, men på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0254).

Referencer

Slægtsoptegnelser, Warberg-familien, Johannes Larsen Museet.
Karen Aabye: En Dame fra Firserne fortæller. 12 artikler i Berlingske Tidende april-juni 1959. Om tiden som enepige hos Alhed og Johannes Larsen især interview nr. 8 24. maj 1959. Om tiden i Odense nr. 9, 31. maj 1959, om ægteskaberne nr. 12, 21. juni 1959
Astrid Warberg-Müller: Enepige hos Johannes Larsen, Berlingske Aftenavis lørdag 22. januar 1955 s. 10.
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.
Uregistrerede breve, Kerteminde Egns og Byhistoriske Arkiv (skænket af Pernille Marryat. Bla. breve i omslag med påskriften "Breve til mor mens hun har plads hos Hirschsprung").
Alhed Larsen til Astrid Warberg-Goldschmidt 15. marts 1916.

Fakta

Ingeborg Astrid Warberg-Goldschmidt, f. Warberg

Dis, Ads, Bein, Disser, Putte, Astrid Warberg Müller, Stiser, Stisser (hendes fars kælenavn til hende)

26/4 1882-1973

Forsikringsmedarbejder

Da