Menu

Fynboerne

1917-02-13

Afsender

Elise Hansen

Modtager

Peter Hansen

Dokumentindhold

Elise takker for sidst, der var rart i Faaborg. Fenger-Just har været med en fætter og se på billeder, han har fået fire med hjem at vælge imellem.

Transskription

13-2-17

Kære Per!
Tak for sidst! der var rart ovre i Faaborg. Jeg kom hjem med en lille Times Forsinkelse. Det var mærkeligt at se Bæltet aldeles isfrit, kun ovre ved Korsør Havn laa Isen sammenpakket, og vi gik langsomt igennem efter Bryderen. de har det godt, her hjemme. vi gik i Søndags ud paa Isen ved Kalvebodstrand, der var Skøjteløbere og udmærket Is, den er jo ellers l[xxxx] nu og kan hurtigt bryde op. Kom du ud og male Aalestangere?
Fenger-Just var her i Søndags sammen med en Fætter, der var mange Billeder, han var glad for men han faar nu 4 hjem at vælge imellem nemlig: et af de jydske, det med den høje Luft, Marinen fra Skovkrogen, Bakken med Raklerne og det sidste, som jeg havde med. Det vil jeg nu ikke haabe, at han vælger han talte ikke om noget Pengespørgsmål, men gik sikkert ud fra, at et af Billederne havde vi ment han skulde have og jeg kunde ikke faa det frem. Jeg fik ham jo til at se paa Grethes Vand og han sagde, at det var jo ikke helt klart, men en Del var Salte, og det gaar sikkert fuldstændig over; hun ser ogsaa rask ud, og taaler godt at gaa i Skole.
Fi[xxxxx] har været her i Dag med Hilsen fra Jolles, de har det godt og var henrykte for Spækket; "det var et dejligt Stykke Spæk", sagde han, "jeg spise ogsaa deraf. Han bor i Berlin og af ham faar de 4 ℔ Smør om Maaneden, det er dog noget. Skovgaard.Udstillingen slutter vist snart, saa du maa komme til Søndag, om du vil se den. Vil du ikke sende mig de 4 smaa røde Emailleknapper som sidder i en Trøje af Getes, den er vist i det store Skab.

Frk Birkholm har faaet Tunisbrevene.
Mange kærlige Hilsner fra os alle.
Din

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

Faaborg Museum, Peter Hansens arkiv