Fynboerne
1955-10-28
Modtager
Christine Swane
Dokumentindhold
Christine Swane havde sendt billeder til kunsthandler Sixtus Thomsen med henblik på salg. Imidlertid var han ikke indstillet på at give CS den pris, som hun forlangte.
Transskription
[Logo med tekst:] Kunsthandel
[Påtrykt tekst:] Sixtus Thomsen
Sixtus Thomsen og søn
Kunsthandel
Vesterbro 1. Aalborg. Telefon 7078. Postgiro 33225
[Maskinskrevet tekst:] Aalborg, den 28’ Okt. 1955.
Maleren Fru Christine Swane,
p.T. Møllebakken,
K E R T E M I N D E.
Kære Uglen. Tak for de smukke Billeder. Prisen for de største billeder er i Orden, og vedlagt følger i Check Kr. 800,- til Betaling af disse.
Desværre er Prisen for de smaa Billeder sat meget op, idet vi for disse, ( efter at de for kort Tid siden blev sat Kr. 25,- op) plejer at give Kr. 150,-.. Vi blev den Gang enige om at de nye Priser skulde staa fast i nogen Tid. Vi betaler i Dag ca. 30 % mere for dine Billeder end vi betalte for 1 ½ Aar siden. Self. skal dine Billeder stige lidt efter lidt, men vi mener ikke at Tiden er inde til yderligere Stigning.
Hvis du bestemmer dig for at sælge os de smaa Billeder til sædvanlig Pris Kr. 300,-, skal vi snarest sende Betalingen.
Det er en Skam at det trækker saadan ud med jeres Byggeri. Jeg haaber at kunne hilse paa jer i det nye Hus, naar jeg om en lille Maaned kommer til Kbhvn.
Hils Lasse og Ursula paa det hjerteligste,
og vær selv hilset fra os alle her.
[underskrift:] Ralf
Fakta
PDFdansk
Datering fremgår af brevet
Det er uvist hvilket byggeri, der omtales.
Adressen er påtrykt brevet
Adressen fremgår af brevet
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, Christine Swane Breve, kasse 1, kuvert 2, 2002/61, A8, lb 11.
nej