Menu

Fynboerne

1894-02-18

Modtager

Albrecht Warberg

Dokumentindhold

Ludvig Brandstrup skriver, at Alhed Larsen er blevet fuld efter en spadseretur i bjergene og en god middag, og at hun trænger til formaninger hjemmefra. Alhed Larsen fortsætter med at fortælle, at onklerne bilder hende alt muligt ind, såsom at man laver møbler af pebernøddetræ. Emil Brandstrup skriver, at Alhed har fået vin i benene.

Transskription

[Fortrykt på kortets forside:]
CARTOLINA POSTALE
(CENT. 10.)
NB. Sul lato anteriore si scrive soltanto l'indirizzo.
93
(Provinicia di-----)
A

[Håndskrevet på kortets forside:]
Illustrissimo & Pregiatissimo Signore
Signore Alberto Cristoforo Warberg
Erikshaab pr Højrup Station
Danimarca Fyen

[Håndskrevet på kortets bagside:]
17/2 Alberg degliamici. Rapallo. Riva Lidevante. Italia
Kjære Berg! Desværre maa jeg klage paa dit Barn som er fuldt; det ler saa det er lige ved at kvæles af Balles Vittigheder nu da vi sidde her efter en daglang Spadseretour over nogle af Italiens skjønneste Bjærge og efter en Middag med Suppe, Kalvesteg Frugt og Vin. Du maa snart sende os et Brev. Imorgen rejse hun, dit vanslægtede Barn som trænger til Formaninger fra Hjemmet og jeg til Florens efterladende Balle i Nervi, et herligt Badested syd for Genova 3 Timers Vej herfra. din Ludvig Petersen. [Det følgende med Alhed Larsens skrift:] Kære Berg! De Onkler er ligeved at ødelægge mig, de søger at gøre mig fuldstændig fjollet ved at bilde mig de frygteligste Ting ind, f. Ex, at de i de fattigste Egne kun har Raad til at hænge en Bommesiklokke, stivet af med Tøndebaand, op i Kirketaarnene, samt at Møblerne af og til er lavet af Pebernøddetræ o.s.v. - - Langt Brev følger. [Det følgende skrevet med en anden skrift:] Kjære Justitsraad! Det er en Sorg for mig at meddele Dig at Din Datter har faaet Vin i Benene [Skrevet på tværs oveni det allerede skrevne:] Hvis Aarsag en Recept udbedes Min Hilsen sender Din E.B.

Fakta

Brevkort

Da

Datoen ses af poststemplet

Alhed Larsen var med sine onkler, Ludvig og Emil Brandstrup, i Italien 1893-1894. Af andre breve fremgår det, at Ludvig Brandstrup pjattede med at kalde sig Petersen, Jensen og lignende.

Erikshaab
Emil Brandstrup
Alhed Larsen

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB 2110

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen