Menu

Fynboerne

1894-11-29

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Alhed Larsen er meget glad for, at hun kan blive i Italien. Usikkerheden har været hård for hende. Hun har kasseret det portræt af Berta Brandstrup, som hun var begyndt på, og har sat et nyt i gang. Desuden maler hun et billede af vinterasters og et landskab i morgentåge.
Det er koldt i husene nu, for husene er ikke indrettet på vinter. Alhed har frosset om natten, men nu har hun fået en scaladine - en art varmedunk. Mange i Firenze går med en sådan under sjalet eller forklædet, og man kan sætte dem på et stativ i sengen, en time før man skal sove. I atelieret er der dejligt, for Ludvig Brandstrup fyrer i kakkelovnen.
Italienerne kender ikke til hygge. De går tidligt i seng for ikke at fryse, og vinteren skal bare overstås.
Alhed vil gerne have sendt støvler og varme strømper. Hendes vintergarderobe er elendig. Hun har fået vendt en kjole og sat fløjsstrimler på den, men den er for fin til hverdagsbrug. Hendes anden kjole er sjasket og kan kun bruges hjemme. Kan moderen få syet en kjole til Alhed i Odense? Alhed vil helst ikke købe en i Firenze, men hun må have en rejsekjole.

Transskription

Kæreste Mor!
Nu tager jeg fat paa et frisk Brev og jeg haaber, det skal blive langt og med "Indhold". Jeg begyndte paa et i Gaar nede paa Atelieret, men mens jeg skrev, begyndte det at regne; saa kunde Lud og Berta ikke følge mig hjem som de pleje, naar det er bleven mørkt, saa Lud ikke kan se at arbejde længere. Saa maatte jeg skynde mig af Sted for at være hjemme inden det blev mørkt. - Jeg er rigtignok forfærdelig glad over at jeg maa blive her, der er falden saadan en dejlig Ro over min indre Tilstand, siden det blev bestemt; jeg var ligeved at blive nervøs ved dette slet ingenting at vide bestemt, ikke en Gang angaaende Romerrejsen og Magdahls, ved alt hvad jeg vilde tænke blot nogle faa Dage ud i Fremtiden, maatte jeg stadig tænke "hvis" - - Nu skal jeg ordentlig slaa mig mig ["mig" overstreget] til Ro med mit Arbejde og det hele, jeg har begyndt paa et nyt Portræt af Berta, det andet maatte jeg desværre holde op med; jeg havde valgt mig en saa daarlig Plads, at jeg slet ikke kunde se Detaillerne, da jeg skulde til at have fat paa dem. Forresten er det slet ikke mislykket men en Skitse, som jeg har haft meget Nytte af og som ligner. - Siden jeg skrev sidst hjem har jeg malet et lille Billede med Vinterasters, røde og hvide samt et lille Landskab med Morgentaage, men dette sidste er ikke helt færdig, da jeg har meget svært ved at faa den rigtige Belysning. - Jeg haaber at kunne staa ude at male hele Vinteren, hvis det ikke bliver koldere end det er nu, kan jeg sagtens. Ude kan man magelig holde Varmen, i Dag har jeg for første Gang haft Overtøj paa, d. 29 Nov! og det var ikke paa Gr. af Va ["Va" overstreget] Kulde men paa Gr. af Regn. Men inde kniber det, Husene ere jo aldeles ikke indrettede paa Kulde, disse Stengulve ere skrækkelige, jeg er næsten aldrig varm her hjemme, Hænder og Fødder som Is og selv i Sengen kan jeg ikke blive varm. Jo forResten de sidste Par Nætter har jeg været det, da jeg ["jeg" overstreget] har nemlig haft "Scaldine" i Senge; jeg har længe let af de andre og modsat mig det paa det bestemteste, men den anden Aften havde de lagt den der uden videre og jeg skal ikke nægte, at det er behageligt. "Scaldine" det vil sige, ["," overstreget] en lille Indretning med Haandtag [tegning] deri lægges Gløder med Aske over, saa de kunne holde sig friske hele Dagen; nede i Firenze ser man gamle Koner og for Resten alle mulige Mennesker gaa med saadanne under deres Forklæder, Sjawler o.sv. om Aftenen bliver der stillet et Træapparat [tegning] i Sengen og deri hænges Skaldinen en Timestid før man gaar i Seng! - - Huset heroppe er gammelt og utæt -, saa ["saa" overstreget; "og" indsat over linjen] og Baccis Lejlighed er ligemod Nord, saa her er vist nok ualmindelig koldt, nede paa Atelieret er altid meget lunere og Lud lægger i Kakkelovnen hver Dag. - Jeg ligger for Tiden i Garibaldis gamle Værelse. - Du siger, at det var hyggeligere for mig, om jeg kunde blive heroppe, men det kan jeg ikke, det har hele Tiden været Bestemmelsen indtil jeg skulde til Rom, og paa den forfærdelig billige Maade jeg er her paa, vil jeg ogsaa paa ingen Maade bede Dem om at have mig længere. Og for Resten vil det ogsaa blive meget hyggeligere for mig at være hos Luds i Vinter; Italienerne kender ikke til det, vi kalde Hygge, de betragter Vinteren som et mørkt Punkt, som det gælder om at komme over hurtigst muligt. Naar vi have spist til Aften og røget en Cigaret gaa vi i Seng i Stedet for at sidde og fryse; nede paa Atelieret have de derimod Ild i Kakkelovnen og læse højt. Desuden gaar der en vældig Tid med at
[Der mangler en eller flere sider af brevet]
2.
Du kan tro, det er bleven koldt de sidste Dage, jeg kan næsten ikke holde paa Pennen, saadan fryser jeg i Dag. - Min Kaabe vil jeg ikke have sendt, naar man gaar kan man sagtens holde Varmen; ["," overstreget] Derimod mine tykke Støvler og nogle varme Strømper vilde jeg meget gærne have. Min Forkølelse er gaaet helt over nu, den efterlod desværre noget Tandpine, Gigt i Hovedet eller hvad det nu var, men de sidste to tre Dage har jeg intet mærket. Men jeg mærker, at jeg maa klæde mig varmt paa, da jeg vist er bleven lidt sensibel efter den vældige Sommervarme. - Hvad min Garderobe angaar, saa skal jeg ikke nægte, at den nu ved Vintersaisonens Begyndelse var meget derangeret. Den nye Kjole er syt nydelig, men er jo altfor lys til at gaa med. Saa har jeg kun den rustrøde og og den grønne. Denne sidste er temmelig umulig, jeg har faaet den meget billig vendt, men er dog meget skjollet og jasket saa den er kun til Morgenbrug og Malerkjole herhjemme samt Regnvejr. - Den rustrøde saa ud til at være redningsløs fortabt, men som ved et Mirakel, er den bleven som ny, ja meget kønnere end den nogen Sinde har været. - Jeg sprættede den op, lod den rense, købte for 8 Lire engelsk Fløjl og lod den sy. Den er aldeles nydelig, jeg kunde bruge den til fin Selskabskjole hele Vinteren hjemme, men den er jo altfor pæn til at gaa med hver Dag, og ["og" overstreget] ikke videre varm og jeg kan ikke bruge Overstykke til den da Fløjlet paa Pufærmerne knækker. - Paa den Maade trænger jeg jo i Grunden ikke saa lidt til en Dagligkjole. Kunde det ikke lade sig gøre at købe en saadan i Odense? en varm mørk hyggelig Kjole i blaat eller grønt eller hvad Du mener og saa sende mig den med alt Tilbehør, meget Foder til Nederdelen, Stiver o.sv. - Ogsaa til Rejsebrug kan jeg næsten ikke undvære én, min røde er jo den eneste jeg har, og det har dog været en meget dyr Kjole og er meget smuk nu. - - Købe den hernede vil jeg meget nødig, jeg har brugt over 50 Lire extra til de to Kjoler, nyt Vinterskørt og Hat, og jeg bliver nødt til ogsaa at købe mig et Par Sko; uh, de nederdrægtige Penge, men er Du ikke enig med mig i, at jeg maa udstyres en lille Smule til Vinterbrug?? - Hvis Du nu sender noget, saa vil
[Resten af brevet mangler]

Omtalte genstande

Alhed Larsen har kasseret sit første portræt af Berta Brandstrup og er begyndt på et nyt.
Hun maler et landskab i tåge og et billede af vinterasters.

Fakta

PDF
Brev

Da

Inde i brevet er skrevet, at det er den 29. november. Alhed Larsen er i Firenze, hvilket hun var i november 1894.

Alhed Larsen var i Italien fra februar 1894 til foråret 1895.

Firenze

Det fremgår af brevets indhold, at Alhed Larsen er i Firenze

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB2158

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen