Menu

Fynboerne

1904-12-22

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Julehilsner til Christine og ønsker om, at hun skal blive rask. Vilhelmine Larsen er ked af, at hun ikke kan være hos hende i julen. De har afsluttet den Syberg Petersenske sag og foreløbig fået 500 kroner.

Transskription

Kjærbyhus Torsdag Eftermiddag

Kjæreste lille Ugle!
Gud velsigne Dig og give Dig saa lys en Juul som det er muligt. Trangt er det for mig at tænke Dig ene og syg; men Du maa ikke have den Tanke om Du kunde lukke dig inde saa vilde Du helst, det er godt at være glade med andre det er en Vekselvirkning som vi ikke maa gaa afvejen for men tage imod. Julen giver os Besøg af Vilhelm han kommer i Morgen enten Kl. 2 eller 6,20 hvor længe han bliver ved jeg ikke men det giver sig selv.
Her er en Ubetydelighed fra mig som de andre mener du maa ikke faa dem varme Det maa du nu fortælle mig engang lille Ven naar Du glæder os igen med et Brev. Tak for hvert et Brev Du sender os. Nu kom den lille Bodil Johansen og sinkede mig men det skal afsted nu saa Du skal have et mindre Brev. Jeg vil fortælle Dig vi saa fik Ende paa den Syberg Petersenske Sag. De gav os 500 Kr. og saa fik de en Qvittering for alle Tusind vi havde tilgode men saa hjælper de 500 til at vi faar Rentepengene betalt og saa kommer der nok Raad for Tiderne der kommer. Nu skal vi være glade at vi er raske og saa beder vi om Helbred for vor lille Ugle.
Du skal da høre at vi har faaet Vinduerne muret ind i Huset ved Laden det pynter og Faer er glad kan du tro. Nu faar vi Pakken afsted og saa skriver Marie og Agraren senere. Vi har faaet Comfuret muret i dag og det er jeg glad for saa kan vi faa kogt Mad med meget mindre Ildebrændsel.
Nu strikkede jeg de Saaler saa kan Du ikke nok bruge dem i Morgenskoene fortæl mig dog hvad I faar at spise Hvem der kunde kigge ind til dig min lille elskede Pige, en kjærlig Hilsen fra Fader, han har gravet Asparges Bedet og lagt Gjødning paa og igjen tydske Torn paa for at Hønsene ikke skulde sprede Gjødningen vi gjør alt hvad vi ved Uglen gjerne vil have
Nu – Farvel og lev vel og vær Gud besjælet han give sin Velsignelse til Din Helbredelse
Din Moder

Fakta

PDF
Brev

Da

Muligvis 1904, da der skrives bekymret om Christines Swanes helbred. I december 1904 blev Christine indlagt med tuberkulose på sanatoriet i Haslev. Det er tæt på jul og i 1904 er d. 22.12 en torsdag.

Christine Swane blev indlagt med tuberkulose i december 1904 på sanatoriet i Haslev.

Kerteminde

Fremgår af brev

Haslev

Fremgår af brevets indhold

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv