Menu

Fynboerne

1897-08-20

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

En del kunstnere med familie er samlet på Båxhult. JL er begyndt at lave billede af hunden i lyngen. Han har fanget en levende urhane.

Transskription

20/8 - 1897

Kære Mor!
Tak for Dit Brev, som jeg fik i Aftes. Jeg vil først besvare Dine Spørgsmaal angaaende Reformdragten. Anna har ikke endnu faaet nyt Undertøj, men hun har Mønstrene og vil absolut have det. Livstykket eller Brystbaandet behøves aldeles ikke til tynde Mennesker, hun vil ikke have det. Hun mener, det var udmærket om Dis købte bare et Sæt hos Vessels, da det vist vil være meget lettere at sy efter end Mønstrene. Kjolerne kan man variere paa mange maader, naar blot Prinsesseformen er bibeholt. Du skulde endelig ikke opgive det, det er vist udmærket. Kan Du ikke huske en sort Damaskeskjole, jeg engang havde, den Facon kunde vist egne sig til Bein; den var blouset foran, Skærf snoet om Livet (Maven) og næsten glat Nederdel. Det kan jo ogsaa sys med Bælte og ganske almindelig; naar blot Liv og Nederdel bliver syet sammen saavidt mulig og ellers Hægter og Maller. - - Vi har det ellers glimrende; i Gaar fik vi endelig godt Vejr, ellers har vi haft Regn hver eneste Dag og var lige ved at blive utaalmodige, men saa meget des større er jo Glæden nu, da det endelig har forandret sig. De skyde en Masse Tjurer og Urhøns, men vi kunne ogsaa spise en kolossal Masse; det er enorme Kvantumer vi sætte til Livs; jeg kender ikke mig selv igen, hvad Appetit angaar, jeg er altid sulten, selv en Times Tid efter at vi have spist kan jeg godt igen saa jeg venter at have taget et £ til, naar jeg kommer hjem. Det er vist Luften heroppe, der er umaadelig sund og styrkende. Først i Gaar kunde Las rigtig begynde paa sit Billede af Hunden i Lyngen, hidtil har vejret været for daarlig. I Gaar Eftermiddags var Schou Las og jeg ude at lede [overstreget: E] efter Svampe; vi skulde over en lille Mose men da Las var bange at jeg skulde falde paa de vaade Stene, bar han mig over, men gled selv, saa vi begge faldt i Mudder til Midt paa Benene; jeg havde min hvide Badekjole paa, den blev kulsort. - I Dag har jeg været med paa Jagt; d.v.s. det var uden Bøsse, han vilde fange en levende Urhane, han har fanget en, men vilde have én til. - Jeg husker ikke, om jeg skrev, at vi en af de første Dage, saa en Hugorm, [indsat: den] løb lige for Fødderne af os i Lyngen. - De tre Børn ere saa søde, Kunstnerens største Dreng er forfærdelig grinagtig og rigtig artig. De to [overstreget: M] mindre have [overstreget: have] haft ondt for tænder og været daarlige nogle Dage, baade Kunstneren og Schou ere saa flinke til at hjælpe til at passe dem. - Det er storartet, at der er Udsigt til at jeg kan blive borte et Par Dage ind i Sept. jeg nyder hver eneste Dag. Las talte om [overstreget: l] i Dag, at [overstreget: jeg] han maaske vilde rejse med, naar jeg rejste, selv om de andre blev et Par Dage til. Det vilde jo lette Afskeden betydelig. - Han sidder og læser her ved Siden af og beder mig hilse mange Gange. - I Morgen skal jeg holde Storvadsk, man sviner en Masse Tøj til, navnlig Strømper. - Her tales om en Køretur en af Dagene men vi ere saa optagne, at vi næsten ikke kan overkomme alt hvad vi gærne vil. Vi ere næsten daglig ude at plukke Bær; nu begynde Tyttebærrene rigtig, de ere dejlige ; jeg skal nok virke for at faa nogen sendt hjem. Marie mener nok, et kan lade sig gøre. -- Vil Du hilse mange Gange paa Gelskov, bare O. Syberg dog ikke opgiver den Rejse - 1000 kærlige Hilsner til Eder allesammen. Mon "gamle" virkelig gaar og længes efter mig? Klap ham fra mig det gamle Skind. - Hils ogsaa Ane. - Eders i Sundhed og Velstand svævende Alhed
Du skriver vel snart igen?

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Da

Fremgår af brev

£ = Lispund.
Gamle er en hund på Erikshåb.

Båxhult
Erikshaab

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2129

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer