Menu

Fynboerne

1905-02-18

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Vilhelmine Larsen takker for de varme tøfler, som Christine har lavet. Hun håber, at foråret hjælper på Christines humør og madlyst, så hun kan tage på i vægt. Alhed har bestået samariterkursus med udmærkelse.

Transskription

Kjærbyhus Fredag
Tusind Tak kjære Ugle paa Adolphs Vegne for de smukke Tøfler, som bleve saa velkomne, de kom straks i Brug han havde vasket alle Kreaturerne og var træt saa han hvilede sig rigtig om Aftenen i de varme og smukke Tøfler, du kan tro vi er taknemlige, jeg tænker da paa dig og Vilhelm hver Aften naar jeg har faaet den varme Natkjole og og dine bløde Sko paa, for at gaa om til Servanten og slukke Lampen, hvor det dog er godt at Dagene længes og Foraaret kommer
Agraren kom hjem fra Taarbystranden i Formiddags; nu sjunger Lærken, jeg saa mange Stære og Viben var der ogsaa kommen, vi faar nok tidlig Vaar lille Dine, saa kommer du ud paa lange Toure og saa bliver du glad, du maa virkelig ikke tabe Taalmodigheden, det er nu du har været syg, at du bliver tung i Sindet begynder du først du først at faa Lov til at komme ud, saa kommer Madlysten, at du kan tage til i Vægt og glæde mig med et højt Tal, hvad er det dog for noget med den Vinterkulde saa Blomsterne døer, du kan ellers tro jeg fryder mig med Hyacinter Gyldenlak og et lille Glas ”Lilikonval” Allerup kom i søndagsaften og lagde et Papir foran mig med de Ord, det er Smuler fra de Riges Bord, da jeg lukkede op var denne hvide duftende Bakjet. Der havde været Middagsselskab og saa tog han noget af Pynten til mig, det var morsomt at høre hans ejendommelige Snak engang igjen han havde jo ikke været her siden vi kom hjem. Ja Marie var rigtignok nede at høre Herman Bang – fuldt Hus; flere Dage forud var de nummererede Pladser udsolgt hun sad ved Alhed og Fru Syberg – Herrerne var ikke med –
Iaftes var her Eksamen for Samariterkursus; men det skal Marie fortælle om, det kan hun bedre end jeg. Hun er nede efter Papir og Sæbe og Godter til dig; det bliver saa mørkt jeg maa nok tænde Lampen vil jeg naa hvad jeg skal til Posttiden, det glæder mig meget at du faar Lov at male lidt, hvad Blomster har I? de det maa du endelig fortælle mig om i næste Brev, jeg havde tænkt du skulde male de smaa lyserøde Tulipaner, jeg forærede engang Gunhilde Viborg en Pottefuld, hvor var de dog søde, ja alle Blomster er dejlige især om Vaaren, det er Mutters Fødselsdag i dag, Marie skrev igaar og gratulerede – Kjærlig Hilsen fra Mor og Faer –

Kære Ugle! Tak for dit Brev i søndags, vi blev kede af at du nu skulde til at være forkølet, saa det lettede da vi i Gaar fik at høre at Du var rask igen. – Jeg fik forleden Dag et lille Tørklæde fra Mutter, det var stærkt grønt og saa er der en Bort om af røde Roser, hun havde et noget lignende paa sit Sybord, kan Du ikke huske det? Dagen efter fik jeg Brevkort fra dem; de har det godt, men længtes meget efter at høre noget herfra, Mutter skrev at hun sendte mig Tørklædet for at lokke mig til at skrive, det havde hun nu ikke behøvet da jeg havde bestemt at skrive til hendes Fødselsdag i Dag. –
Vi var saa nede at høre paa Examen i Aftes, det gik dem nogenlunde alle, 3 fik Udmærkelse, Frk Teisen, Valborg Gregersen og Alhed, var det ikke morsomt at hun fik?
Jeg naar ikke at faa Pakken af Sted før i Morgen, og maa holde op at skrive nu for at faa Brevet med Marie til Byen. –
Hav det godt, det er vel paa Søndag at Gale og Broe kommer ned til Dig igen.
Mange kærlige Hilsener fra Din Marie

Fakta

PDF
Brev

Da

Dato på konvolut

Christine er indlagt med tuberkulose på sanatoriet i Haslev
Taarby Strand = Tårup Strand (markeret med Nybro Frugtplantage)

Kerteminde

Fremgår af brev

Haslev

Adresse på konvolut og poststempel

  • Haslev, Næstved
  • Nybro Frugtplantage

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv