1903-04-20

[Anført i blyant]: 20-4-1903

Kære lille Høns!

Du skal slet ikke ængste Dig. Du ved at jeg er forsigtig. Jeg har ellers havt nogle slemme "Wiederværdigheder". Først havde Kjertemindetoget med den Expedithed som udmarker alt fra denne By, ladet mit Tøj blive i Kjerteminde, så jeg først fik det næste Dag. Båden fik jeg også først ud næste Dag (Lørdag) og om Aftenen blev det Storm. Og fra Lørdag Aften til Mandag Middag har jeg havt det som en Flue i en Flaske.

Jeg er blevet kastet rundt så det er noget umanerligt. I halvandet Døgn holdt jeg mig frisk men d jeg var nået Mandag Kl. ca 8 om Morgenen følte jeg Søsygens Kvaler og kastede så meget som en Tekop Væske op der nærmest lignede rent Vand. Fiskerne havde en Båd som var dreven ned til Brockdorff. Den var de ude at hente hjem i Dag. De spaserede over Land ned til den og på Tilbagevejen Kl. 12. kom de over til mig, jeg lå ovre under Mejlø, og tog mig med i Land. At gå i Prammen var det samme som at gå tilbunds så det begyndte jeg slet ikke på. Desuden sprang Fangelinen på Prammen i Aftes og den gled til Mejlø medførende min Vanddunk. Prammen var fuld af Vand men både den og Dunken "hvalflød" Såsnart Vejret bedager sig skal jeg ud at lede mine Sager op. Jeg kunde jo måske nok komme hjem i Aften men vil hellere vente til næste Søndag (eller en anden Dag) da det passer bedre. Jeg har været lidt ængstelig for at min Fangeline skulde briste for når Båden kom op med Snuden i Vejret og der så kom en Sø sættende ind på Bunden af den, fik den jo nogle Stød så det rystede i hele Kassen. Men Linen holdt for den er ny og jeg har surret den forsvarligt fast og Ankeret bider sig så fast i Bunden så den ikke er drevet en Tomme. Det Anker vækker alle Fiskernes Beundring herude. Farvel, kys de søde Unger og vent mig når Du mindst venter det. "Her er inte farligt men bara roligt"
Et Kys fra Din Fritz.