1919

Kære søde Drenge!
Tak for jeres Breve! Hvor det dog glædede mig, at Du fik Lov at tage af Sted lille Dax, I har nok haft et Par dejlige Dage derude. – Vi har ogsaa haft det rart her sammen med Meme og Johs. V’s. I kan ikke tænke jer, hvor Haven er vidunderlig smuk og hvor vi alle har nydt den i det henrivende Vejr. Meme rejste i Gaar og Johs. V’s til Morgen paa Motorcykle. Mit Ben har det godt, Rejsen gik udmærket! – Tænk jer, den anden Aften, Dagen før jeg kom hjem, gik jeres Far ude i Haven og plantede. Saa kom Harald og fløj paa ham, jeres Far vilde værge sig med en Bambusstok men var saa uheldig at ramme ham i Hovedet, saa han faldt om paa Jorden og var stendød med det samme. Jeres Far bar ham ind i Skuret og I kan tænke jer, han var forfærdelig ulykkelig. – I Mørkningen gik han ud og gravede en Grav paa 4 Al. til ham og gik ind i Skuret for at hente ham. Men tænk jer, saa stod Harald op og da Døren blev lukket op løb han ud i Haven og hen og sprang op i Morbærtræet. Er det ikke en kunstig Historie. Han har gaaet og set lidt betænksom ud i disse Dage og har vel nok haft noget Hovedpine, det var jo rart, om det kunde tæmme lidt paa ham.
Tante Elle spurgte i Gaar [de næste to ord indsat over linjen] lille Gamle om jeg havde glemt at give Dig de 5 Kr. fra hende og Grethe da Du slet ikke havde omtalt det i Bedstemors Brev. Jeg sagde Du var bleven henrykt over dem og saa var det nok fordi Du vilde skrive til dem særskilt. Gør det endelig strax. – Lad mig nu høre meget snart om jeres Udflugt og om lille Lysse har taalt den. - -
Jeg [”Jeg” overstreget] Jeres Far blev saa henrykt den Aften han saa Harald var levende at han tog en Fl. Whisky og gik hen til Bøtterns. Fru. B. og han drak ½ Fl. Bøttern var ikke hjemme. –
Nu faar I ikke mere Drivhuset er henrivende. Jeg har gjort rent i det, men taget saa smaat af det, Ellen har hjulpen mig hele Formiddagen.
Vi savner Kageformerne. Kan I ikke sende Malerikassen med dem i.
Jeres Far hilser. Ligeledes 1000 Hilsner fra jeres Mor.
I Hast